Derby Silk Mill

Derby Silk Mill (eller Derby Industrial Museum) er et museum i Derby i East Midlands i England ved floden Derwent. Det var oprindeligt et silkevæveri, og er i dag museum for Derbys industrihistorie. Væveriet var den første fabrik, som anvendte vandkraft fra Derwent. Senere blev der bygget andre tekstil- og papirfabrikker ved floden, og under navnet Derwent Valley Mills er de kommet på UNESCOs Verdensarvsliste[1].

Derby Industrial Museum
Branden i 1910, akvarel af Alfred John Keene

Væveriet blev grundlagt 1721 af brødrene John og Thomas Lombe efter tegninger, som John Lombe havde kopieret fra italienske silkeindustri – et tidligt tilfælde af industrispionage. Vandhjul med en diameter på syv meter blev bygget af George Sorocold, som var blandt tidens førende hydraulikingeniører[2]. Væveriet var 33,5 m langt og 12 m bredt. Det havde fem etager. I 1730’erne arbejdede omkring 300 i væveriet. Den gamle bygning blev brandskadet i 1910 og genopført i tre etager.

Derby City Council lukkede museet midlertidigt den 3. april 2011 for at frigøre midler[3].

Kilder

  1. Derwent Valley Mills Arkiveret 11. juli 2017 hos Wayback Machine Unesco heritage Center
  2. George Sorocold Arkiveret 25. maj 2012 hos hos Archive.is Visit Derby
  3. "The Silk Mill". Arkiveret fra originalen 21. februar 2009. Hentet 30. maj 2011.

52°55′32.23″N 1°28′32.9″V

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.