Dies irae

Dies irae (latin: "Vredens dag" på middelalderlatin: Dies ire) er indledningsordene til en berømt latinsk hymne fra middelalderen, antagelig komponeret i første halvdel af 1200-tallet af Thomas af Celano[1], eller Latino Malabranca Orsini[2] Hymnen hørte indtil 1970 med til liturgien i forbindelse med dødsmessen i den Katolske kirke. Den blev optaget i requiem i løbet af det 13. århundrede og blev godkendt som fast bestanddel af dødsmessen af Trentinerkoncilet (1545–1563).

Hymnen findes også i mange nyere arrangementer og indspilninger og citeres i adskillige musikværker også af nyere dato. Den bruges ofte i filmmusik, bl.a. i Carl Th. Dreyers film Vredens dag (1943), som er opkaldt efter den[3] og i talrige gyserfilm mm.[4].

Teksten begynder således: Dies irae! dies illa
 Solvet saeclum in favilla:
 Teste David cum Sibylla!

Vredens dag! Hin store dag! Da
verden blir i aske lagt,
som sagt af David og Sibylla!

Se også

Referencer
  1. Gads Musik Leksikon (Gads Forlag, 2003), bind 2, side 1006
  2. "Scritti vari di Filologia" Arkiveret 18. oktober 2012 hos Wayback Machine- The catholic encyclopedia, Rom: New advent, 1901, s. 488
  3. Nicolas Barbano: På sporet af "Dødsmessen" (Lydsporet nr. 7, 1992)
  4. Nicolas Barbano: Hammer’s Day of Wrath (Little Shoppe of Horrors nr. 12, 1994)
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.