Dobbeltbrydning
Dobbeltbrydning betegner en egenskab ved visse krystallinske mineraler, hvor en lysstråle, der trænger ind i krystallet, deles i to lysstråler.

Et krystal af kalkspat lagt på kvadreret papir
Et tydeligt eksempel på dobbeltbrydning udviser den islandske dobbeltspat. Hvis man lægger et krystal af dette mineral oven på en tegning eller noget tekst, vil teksten tydeligt ses dobbelt.
Dobbeltbrydning findes ikke i det kubiske krystalsystem, men kun i de tetragonale, heksagonale, rhombiske, monokline og trikline krystalsystemer.
Effekten blev først beskrevet af Rasmus Bartholin i 1669.[1]
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.