Duke Ellington
Edward Kennedy "Duke" Ellington (født 29. april 1899, død 24. maj 1974) var en amerikansk jazzmusiker: komponist, orkesterleder og pianist. Ellington er en af de mest betydningsfulde personligheder i jazzens historie[kilde mangler], og hans bigband var i årtier hjemsted for mange af jazzens andre store, der i kortere eller længere tid spillede hos ham.
| Duke Ellington | |
|---|---|
![]() | |
| Information | |
| Pseudonym |
Duke Ellington |
| Født |
Edward Kennedy Ellington 29. april 1899 Washington D.C., District of Columbia, USA |
| Oprindelse |
|
| Død |
24. maj 1974 (75 år) New York City, New York, USA |
| Dødsmåde |
Naturlige årsager |
| Dødsårsag |
Lungekræft |
| Gravsted |
Woodlawn Cemetery |
| Statsborger |
USA |
| Bopæl |
Duke Ellington House |
| Ægtefælle |
Edna Thompson |
| Børn |
Mercer Ellington |
| Sprog |
Engelsk |
| Genre |
Jazz Big Band |
| Beskæftigelse |
Komponist Orkesterleder Pianist |
| Medlem af |
The Oscar Pettiford Quartet, Duke Ellington Orchestra, Kungliga Musikaliska Akademien med flere |
| Aktive år | 1914 - 1974 |
| Pladeselskab |
Philips Records, Columbia Records, Decca Records |
| Instrumenter | |
| Piano | |
| Kendte værker | |
|
Harlem, Diminuendo and Crescendo in Blue, Just Squeeze Me (But Please Don't Tease Me), It Don't Mean a Thing, Solitude med flere | |
| Eksterne henvisninger | |
|
Duke Ellingtons hjemmeside | |
|
Information med symbolet | |
Han voksede op i en sort middelklassefamilie, fik en god uddannelse, herunder musikundervisning, og i 1917 dannede han sit første orkester.
I 1923 blev han aktiv på jazzscenen i New York, hvor han året efter overtog orkestret The Washingtonians. Det egentlige gennembrud kom, da hans orkester, der udelukkende bestod af sorte musikere, i 1927 fik en tre-års kontrakt med den prominente Harlem-natklub, Cotton Club, der var forbeholdt et hvidt publikum. Orkestret bestod bl.a. af barytonsaxofonisten Harry Carney, altsaxofonisten Johnny Hodges, basunisten Joe "Tricky Sam" Nanton og trompetisten Cootie Williams.
I 1938 indledte Duke Ellington et tæt samarbejde med komponisten og arrangøren Billy Strayhorn, som i 1941 skrev orkestrets signaturmelodi "Take The A-Train". Frem til sin død i 1974 samarbejdede han med orkestret, og havde del i flere af deres kendteste melodier.
The Duke Ellington Orchestra er blevet videreført af sønnen Mercer Ellington og senest af hans barnebarn Paul Ellington, der er født og opvokset i Danmark.
Duke Ellington i Danmark
Duke Ellington har besøgt Danmark en del gange[1]:
- 1939 med to koncerter i KB Hallen
- 1950 med fire koncerter i KB Hallen og to i Aarhus-hallen
- 1958 med to koncerter i KB Hallen
- 1959 med en koncert i KB Hallen og en i Aarhus-hallen
- 1963 med en koncert i Falkoner Teater og i Tivoli på Plænen og i Dansetten
- 1964 med to koncerter i Tivolis Koncertsal
- 1965 med en koncert i Falkoner Teatret
- 1966 med Ella Fitzgerald med en koncert i Falkoner Teatret
- 1967 med Ella Fitzgerald med to koncerter i Falkoner Teatret
- 1969 med en koncert i Tivolis Koncertsal
- 1970 med en koncert Tivoli Friheden Aarhus (11. juli 1970)
- 1971 med to koncerter i Århus i Vejlby-Risskov Hallen og Jazzhus Tagskægget og to koncerter i Tivolis Koncertsal
- 1973 med to koncerter i Tivolis Koncertsal
Diskografi
Albums
- 1956: Live At Newport
- 1958: Black, Brown and Beige
- 1960: The Nutcracker Suite
- 1962: Money Jungle
- 1967: The Far East Suite
- 1967: ... and His Mother Called Him Bill
- 2001: Masterpieces 1926-1949
Eksterne henvisninger
- Duke Ellington Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine på DRs musikleksikon
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Referencer
- "Ellington i Danmark – en diskografisk ekskurs Af Erik Wiedemann" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 16. juli 2020. Hentet 30. januar 2011.

