Dung chen

Dung chen er et blæseinstrument formet som en lang trompet. Instrumentet bruges i Tibetanske buddhistiske ceremonier, men har også en historisk funktion som kommunikationsmiddel over lange afstande. En Dung chen minder af udseende om et Alpehorn. Dens længde varierer fra ca. 1 meter til ca. 4,5 meter. Mundstykket er tuba- lignende. Det er det hyppigst anvendte tibetanske musikinstrument, og det anvendes ofte i en duo, men kan også spilles af flere. Lyden beskrives som lig en elefants trompeteren. ;" Det er en lang, dyb klagende lyd med en kraftig efterklang, der på en og samme gang tager dig med ud bag de højeste toppe i Himalayas bjerge og tilbage i din moders skød."[1]

Et par Dung chen horn fotograferet i 1938 af en tysk ekspedition
Munke der spiller på Dung chens

Se også

Referencer

  1. Allione, Tsultrim (1986). Women of Wisdom. London: Arkana. s. xiv. ISBN 1-85063-044-5.
MusikinstrumentSpire
Denne artikel om et musikinstrument er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Musik
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.