Dværgplanet

En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006. Betegnelsen er indført samtidig med, at man vedtog definitionen på, hvad en planet er. Dværgplaneter er ikke, som navnet måske ellers antyder, en type af planeter, men en helt ny kategori. Dværgplaneter er defineret som himmellegemer, der[1]:

  1. Kredser om Solen (dvs. er ikke måner eller exoplaneter)
  2. Er tunge nok til at trække sig selv (omtrent) runde (ligesom en planet)
  3. Ikke har "renset" sin bane for materiale (modsat en 'rigtig' planet)
Ceres. Billede taget af rumsonden Dawn.
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage)

Alle objekter med bane omkring Solen, og som ikke enten er med i denne gruppe eller kategorien planeter, benævnes smålegemer i solsystemet.

Man kalder objekter som er store nok til at de er runde, men som er for små til at have renset deres baner for mindre objekter med tyngdekraften modsat planeter for Dværgplaneter. De er i et selvstændigt omløb omkring solen.

Den først opdagede dværgplanet var Ceres om blev opdaget i 1801 af Giuseppe Piazzi. [2]

Dværgplaneter

Foreløbig består klassen af dværgplaneter af:

NavnKategoriDiameterMasse
CeresAsteroidebælte950 km9•1020 kg
PlutoPlutino2.390 km1,250•1022 kg
ErisScattered disc2.400 km
MakemakeCubewano1.500 kmUkendt
Haumea[3]Cubewano1.600-2.000 km4,2•1021 kg

Desuden er der en række kandidater, der skal undersøges nærmere af IAU:

NavnKategoriDiameterMasse
OrcusPlutino840 km(6,2-7,0)•1020 kg
SednaExtended Scattered Disc1180–1800 km(1,7-6,1)•1021 kg
QuaoarCubewano989–1346 km(1,0-2,6)•1021 kg
Charon (Plutos måne)Plutino1207 km1,5•1021 kg
2002 TC302Scattered disc1200 kmUkendt
VarunaCubewano939 km5,9•1020 kg
2002 UX25Cubewano910 km7,9•1020 kg
2002 TX300Cubewano900 kmUkendt
28978 IxionPlutino822 kmUkendt
2002 AW197Cubewano700 kmUkendt
10 Hygiea[4][5]Asteroidebælte434±14 km(8,32±0,8)•1019 kg

Dværgplanetsonder

Kuriosum

På grund af de trojanske asteroider, der deler kredsløb med Jupiter, skulle Jupiter herefter klassificeres som en dværgplanet (qua "3. Ikke har "renset" sin bane for materiale"). Imidlertid er de trojanske asteroider der, ikke fordi Jupiter ikke har været i stand til at fjerne dem, men fordi Jupiter har indfanget dem og fastholdt dem[6] i Lagrangepunkterne L4 og L5.

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.