Dyrlægens natmad

Dyrlægens natmad er et stykke smørrebrød: en skive rugbrød smurt med fedt/smør med leverpostej og skiver af saltkød øverst. Det er pyntet med sky og løgringe.[1]

Dyrlægens natmad fra Ida Davidsen

Det har navn efter dyrlæge Sigurd Keilgaard, der var stamgæst i Oskar Davidsens smørrebrødsrestaurant.[1] Keilgaard spiste angiveligt hver aften i restauranten. Keilgaard tilså hestene i Cirkus Miehe og De Kongelige Stalde. Den oprindelige udgave var uden løgringe og karse.[1]

Der er opstået en variant med skiver af spegepølse i stedet for saltkød. Den kaldes dyrlægens morgenmad. Den øvrige udformning er den samme.[2]

Dyrlægens natmad er kaldt et legendarisk indslag i dansk gastronomisk smørrebrødstradition.[3]

Henvisninger

  1. Opslag dyrlægens natmad i Fakstorp, Jørgen; Boyhus, Else-Marie, red. (1998), Gastronomisk Leksikon, Nordisk Forlag, ISBN 87-00-20284-3
  2. https://www.madabc.dk/0/dyrlægens-morgenmad
  3. Gullan Gerward (2007), "Festmåltid och vardagsmat", RIG - Kulturhistorisk tidskrift, 90 (1), Wikidata Q107012698
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.