E.N. Setälä
Eemil Nestor Setälä (født 27. februar 1864 i Kokemäki, død 8. februar 1935 i Helsinki) var en finsk filolog, folkelivsforsker og politiker.[1][2]
| E.N. Setälä | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Emil Nestor Setälä  27. februar 1864 Kokemäki, Finland |
| Død |
8. februar 1935 (70 år) Helsinki, Finland |
| Gravsted |
Hietaniemi kirkegård |
| Politisk parti |
Ungfinska partiet, Samlingspartiet |
| Ægtefælle |
Helmi Krohn (1891-1913) |
| Børn |
Annikki Setälä, Sirkka Setälä, Salme Setälä, Vilho Setälä |
| Familie |
Kai Setälä (Grandnevø) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Helsinki Universitet |
| Medlem af |
Det Preussiske Videnskabsakademi |
| Beskæftigelse |
Sprogforsker, universitetsunderviser, diplomat, antropolog, politiker |
| Arbejdsgiver |
Helsinki Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Den Opstigende Sols Orden, 1. klasse (1928), Jernkorset af 2. klasse (1918), Storkors af Sankt Olavs Orden (1926), Frihedskorset (Estland) (1925), Ordenen Polonia Restituta Storkors (1928) med flere |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Setälä var professor i finsk sprog og litteratur fra 1893 til 1929, rektor ved Turku universitet fra 1926, grundlagde forskningsinstituttet Suomen tutkimuslaitos i 1930 og blev dets første direktør.
Sammen med Kaarle Krohn redigerede Setälä fra 1901 tidsskriftet Finnisch-ugrische Forschungen, og sammen med Heikki Paasonen undersøgte på en grundlæggende måde, beslægtningen mellem de finsk-ugriske sprog og samojediske sprog. Setälä forfattede også folklore som Sammon arvoitus (1932).
Under russifiseringstrykket i 1890-1910 relaterede Setälä til selvstendighedssøgende Ungfinske parti. Han sad i stenderrigsdagen i 1904-06; og i parlamentet indtil 1927. I striden om statsform var han monarkist, og knyttede sig derefter til Samlingspartiet. Han deltog i "senatet" (regeringen) under Pehr Evind Svinhufvud 1916-17 og J. K. Paasikivi 1918. Han var undervisningsminister i 1925, sekretær i 1925-26 og den finske ambassadør til Danmark og Ungarn i 1927-30.
Setälä blev begravet på Hietaniemi Kirkegård in Helsinki.[3]
Bibliografi
- Suomen kielen lauseoppi (1880)
- Munapoika (1882)
- Lauseopillinen tutkimus Koillis-Satakunnan kansankielestä (1883)
- Yhteissuomalaisten klusiilien historia (1890)
- Yhteissuomalainen äännehistoria I - II. Konsonantit (1890–1891)
- Sammon arvoitus: Isien runous ja usko: 1. ”Suomen suku” laitoksen julkaisuja. 1. Somistanut Kalle Carlstedt. Helsinki: Otava (1932)
Referencer
- Riitta-Ilona Hurmerinta (15. juni 2015), "Eemil Nestor Setälä", humanistia.helsinki.fi, Helsingfors universitets humanistiska fakultet, arkiveret fra originalen 11. juli 2015, hentet 27. april 2018
- Johan Lindberg, "Setälä, Emil Nestor", Uppslagsverket Finland, Schildts förlags Ab, arkiveret fra originalen 27. april 2018, hentet 27. april 2018
- "Hietaniemen hautausmaa – merkittäviä vainajia" (PDF). Helsingin seurakuntayhtymä. Arkiveret fra originalen den 21. september 2017. Hentet 27. april 2018.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
Kilder
Artiklen er helt eller delvis oversat fra Wikipedia på norsk
Eksterne Henvisninger
- Arja Koskinen (20. marts 2015), "E.N. Setälä", Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, hentet 27. april 2018
 | Spire Denne biografi om en finne er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |