EU-ret

EU-ret betegner den juridiske disciplin, der studerer den Europæiske Union (EU) og EU's regler.[1] EU-ret omfatter både regulering af det indre marked samt EU's organer og EU-rettens forskellige retsakter.[2] Et omdiskuteret aspekt af EU-ret er princippet om EU-rettens forrang over hvert medlemslands nationale ret, såsom love og andre retskilder.[3] Endvidere udgør pligten til EU-konform lovfortolkning også et aspekt af EU-ret.[4] Desuden er det væsentligt, at meget EU-ret er domstolsskabt ved EU-Domstolens retspraksis.[5] De EU-retlige principper er også relevante. EU-ret hører traditionelt til kategorien offentlig ret.[6]

Det indre marked mv.

EU's indre marked sikrer fri etableringsret samt fri bevægelighed for varer, personer (arbejdskraft), tjenesteydelser og kapital har ét medlemsland til et andet.[7] Det er ikke tilladt at opstille handelshindringer;[8] så som import- eller eksportrestriktioner.[9]

Oversigt over de friheder, som det indre marked giver:[10][11]

Bestemmelse Hjemmel i artikel (art.) i Lissabontraktaten Noter Uddybning Supplerende sekundær retsakt
EU har grundlagt det indre marked. TEU art. 3, stk. 3 og TEUF art. 26 [12][13]
Fri etableringsret TEUF art. 49 [13]
Fri bevægeligehed for varer TEUF art. 34-35 [14] forbyder også handelshindringer
Fri bevægelighed for personer (arbejdskraft) TEUF art. 45 [15]
Fri bevægeligehed for tjenesteydelser TEUF art. 56 [16] Servicedirektivet[17]
Fri bevægelighed for kapital TEUF art. 63 [18]

Foruden de nævnte friheder gælder forbud mod diskrimination pga. nationalitet med hjemmel i TEUF art. 18.[19] Forbud mod diskrimination har ”direkte vertikal virkning”.[20]

Som supplement til det nationale statsborgerskab findes unionsborgerskabet.[21] Unionsborgerskabet har hjemmel i TEUF art. 20.[22]

Retsakter

EU's retsakter opdeles i primær og sekundær.[23]

Primær retsakt

EU's primære retsakt omfatter Lissabontraktaten, der gælder siden d. 1. december 2009.[24] Lissabontraktaten består af tre dele:[25]

Hertil kommer, at et medlemsland (eller en gruppe medlemslande) kan have fremsat en erklæring (eller flere erklæringer).[26] Sådanne erklæringer er også indeholdt i Lissabontraktaten. Der findes fx erklæringer om Schengen-aftalen.[27]



TEUF art. 288 giver hjemmel til de sekundære retsakter.[28] De sekundære retsakter opdeles i bindende og ikke bindende.[29]

Bindende sekundære retsakter
  • Forordning gælder straks i alle enkeltheder i alle medlemslande; forordningens formål er at indføre fælles regler i hele EU.[30][31]
  • Direktiv skal implementeres i national lovgivning, hvilket hvert medlemsland typisk har 2-3 år til at gøre.[32][33]
  • Afgørelse (også kaldet Beslutning[34])

Ikke bindende sekundære retsakter

Blandt EU's ikke bindende sekundære retsakter er:[35]

Institutioner

EU's institutioner har hjemmel i TEU art. 13 - 19. EU's institutioner betegnes også organer;[38] til EU's organer hører bl.a.:


EU-retlige principper

EU-retten omfatter en række principper.[44] De to vigtigste fortolkningsprincipper er princippet om E-rettens forrang og national ret og princippet om pligt til at fortolke national ret EU-konformt.[45]

EU-rettens forrang

EU-ret har forrang over national (fx dansk) ret.[46] Det har EU-Domstolen fastlagt.[47] "EU-Domstolen insisterer formelt på, at EU-retten har absolut forrang for medlemsstaternes nationale ret."[48] Netop det faktum, at EU-Domstolen har fastlagt princippet om EU-rettens forrang har ført til kritik. For EU-Domstolens retspraksis (afgørelser) er blevet beskyldt for at være aktivistisk.[49] EU-rettens forrang over national ret har EU-Domstolen udledt af Costa mod ENEL (sag 6/64).[50]

Men med sin domsafsigelse i Ajos-sagen har Danmarks Højesteret ignoreret princippet om EU-rettens forrang.[51] For Højesteret dømte efter dansk lov og ikke efter EU-rettens "princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder."[52] I Ajos-dommen undlod Højesteret at fortolke EU-konformt.[53]

Pligt til EU-konform lovfortolkning

Hvert medlemslands myndigheder har pligt til at fortolke nationale retskilder EU-konformt, så fortolkningen er i overensstemmelse med gældende EU-ret. Denne pligt blev fastslog EU-Domstolen i sin afgørelse C-14/83, von Colson og Kamann mod Land Nordrhein-Westfalen.[4] Pligten til EU-konform fortolkning er i overensstemmelse med medlemslandets loyalitetsforpligtelse med hjemmel i TEU art. 4, stk. 3.[54]

To andre principper har hjemmel i TEU art. 5, stk. 3.[55] Ifølge proportionalitetsprincippet skal der være overensstemmelse mellem mål og middel, så der kun er tilladt at anvende det mindst indgribende middel, der kan opfylde et tilstræbt mål.[56] Det følger af Nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet), at en politisk beslutning skal træffes på det laveste og mindste niveau som muligt.[57][58]

Forlade EU

TEU art. 50 fastlægger regler for, hvordan et medlemsland kan forlade EU.[59]

Præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen

En national domstol kan præjudicielt forelægge en sag for EU-Domstolen.[60] Den præjudicielle forelæggelse for EU-Domstolen har hjemmel i TEU art. 19, stk. 3, litra b.[61] Præjudiciel forelæggelse har også hjemmel i TEUF art. 267.[62] Det nationale retssystems højeste instans har pligt til præjudicielt at forelægge en sag, der angår EU-retlige regler, for EU-Domstolen; det følger af TEUF art. 267.[63]

Litteratur
  • Jens Evald (2001): At tænke juridisk – juridisk metode for begyndere. 3. udgave. Djøf Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  • Jøren Ullits Olai Nielsen (2013): Kompendium i EU-ret. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-92678-29-4
  • Henrik Kure (2014): EU-ret kompendium. 5. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-611-0
  • kapitel 5 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  • Paul Craig & Gráinne de Búrca (2020): EU Law – Text, Cases, and Materials. 7. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-885664-1

Videre læsning
  • Bugge Thorbjørn Daniel m.fl. (2011): Grundlæggende EU-ret. 2. udgave. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5742-264-1
  • Birgitte Egelund Olsen m.fl. (2018): EU-retten i Danmark. Djøf Forlag. ISBN 978-87-5743-887-1
  • Ulla Neergaard & Ruth Nielsen (2020): EU-ret. 8. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6194-158-9
  • Nigel Foster (2021): Foster on EU Law. 8. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-289796-1

Ekstern henvisning

Referencer
  1. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  2. https://european-union.europa.eu/priorities-and-actions/actions-topic/single-market_da
  3. side 30 i https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle_eu_og_den_danske_grundlov_1998.pdf
  4. side 153-154 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  5. https://www.altinget.dk/eu/artikel/eu-domstolen-boer-respekteres
  6. Side 8 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757446241
  7. https://european-union.europa.eu/priorities-and-actions/actions-topic/single-market_da
  8. https://ec.europa.eu/info/policies/single-market_da
  9. https://erhvervsstyrelsen.dk/regler-handel-med-varer-i-EU
  10. side 157 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  11. EU's indre marked på lex.dk
  12. https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu?rfd=1
  13. https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/tredje-del/afsnit-iv
  14. https://www.europarl.europa.eu/ftu/pdf/da/FTU_2.1.2.pdf
  15. https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/tredje-del/afsnit-iv/kapitel-1/artikel-45
  16. https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/40/etableringsfrihed-og-fri-udveksling-af-tjenesteydelser
  17. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0123&from=HU
  18. https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/39/frie-kapitalbev%C3%A6gelser
  19. https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/anden-del
  20. side 95 i Jøren Ullits Olai Nielsen (2013): Kompendium i EU-ret. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-92678-29-4
  21. https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold
  22. https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/anden-del/artikel-20
  23. https://e-justice.europa.eu/3/DA/eu_law
  24. https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/1194001c-c811-11e6-a6db-01aa75ed71a1/language-da/format-PDF
  25. https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx
  26. https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2bf140bf-a3f8-4ab2-b506-fd71826e6da6.0021.02/DOC_5&format=PDF
  27. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:42000A0922(08)&from=IT
  28. https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/sjette-del/afsnit-l/kapitel-2/afdeling-1/artikel-288
  29. https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/law/types-legislation_da
  30. https://www.eu.dk/da/leksikon/Forordning
  31. https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/types-eu-law_da
  32. https://www.eu.dk/da/dokumenter/direktiver
  33. https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/eu-ret-i-danmark/fra-eu-regler-til-dansk-lov
  34. https://libguides.cbs.dk/c.php?g=417472&p=2844959
  35. https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=197649&doclang=DA
  36. https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/euu/spm/144/svar/1782936/2395287.pdf
  37. https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=197649&doclang=DA
  38. https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/institutions-and-bodies/types-institutions-and-bodies_da
  39. https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner
  40. https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf?rfd=1
  41. https://www.altinget.dk/epvalg2019/artikel/raadet-danmarks-stemme
  42. https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/institutions-and-bodies/institutions-and-bodies-profiles/european-parliament_da
  43. https://curia.europa.eu/jcms/jcms/j_6/da/
  44. EU-traktatens hovedprincipper på lex.dk
  45. siderne 29 - 33 i Henrik Kure (2014): EU-ret kompendium. 5. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3611-0
  46. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=LEGISSUM:primacy_of_eu_law
  47. https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/eu-ret-i-danmark
  48. https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/6/eu-retten-kilder-og-r%C3%A6kkevidde
  49. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf
  50. https://eur-lex.europa.eu/DA/legal-content/summary/precedence-of-european-law.html
  51. https://kammeradvokaten.dk/media/4417/hoejesteret-har-sagt-fra-over-for-eu-domstolen.pdf
  52. https://www.plesner.com/insights/artikler/2016/12/hojesteret-saetter-graense-for-eu-regulering?sc_lang=da-DK
  53. https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/57323488/ruth_nielsen_et_al_pr_judikat_eller_ikke_pr_judikat_acceptedversion.pdf
  54. https://projekter.aau.dk/projekter/files/239463730/Kandidatspeciale.pdf
  55. https://www.kfst.dk/faq/udbud/nyt-udbud/fase-1/hvad-er-de-eu-retlige-principper/
  56. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM:proportionality
  57. https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/s%C3%A5dan-lovgiver-eu/naerhedsprincippet
  58. https://ec.europa.eu/regional_policy/da/policy/what/glossary/s/subsidiarity
  59. siderne 24 - 25 i Paul Craig & Gráinne de Búrca (2020): EU Law – Text, Cases, and Materials. 7. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-885664-1
  60. side 159 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  61. Præjudicielle spørgsmål — anbefalinger til nationale retter på eur-lex.europa.eu
  62. Artikel 267 EUF: Præjudicielle spørgsmål på eu.dk
  63. Hvornår har en national domstol pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen? på kammeradvokaten.dk
  64. Traktater og Europa-Parlamentet på europarl.europa.eu
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.