Earl Marshal

Earl Marshal (eller Marschal eller Marischal, også lordmarskal) er en britisk (tidligere engelsk) adelsmand og hofmand, der arrangerer statsbegravelser og kroninger i Westminster Abbey. Han er også én af de ledende heraldikere i England og Wales, i Nordirland og i nogle lande i Commonwealth. Tidligere har der også været en Earl Marshall of Ireland og en Earl Marischal of Scotland.

Arveligt embede

Lordmarskallen har et arveligt sæde i det britiske overhus.

Lordmarskaller af England

Fra 1135 til 1386 tilhørte embedet som Lords Marshal of England skiftende adelsslægter. Jarlerne af Norfolk havde embedet i 1245–1306 og igen i 1316–1338. Hertuginden af Norfolk havde embedet i 1338–1377.

Earls Marshal af England

Fra 1386 til 1672 tilhørte embedet som Earl Marshal of England skiftende adelsslægter. I 1483–1485 var John Howard, (den 1. hertug Howard af Norfolk) den første mand af slægten Howard, der havde embedet.

Slægten Howard

I 1672 blev Henry Howard (den 6. hertug Howard af Norfolk) Earl Marshal. Siden da har embedet tilhørt hertugerne af Norfolk.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.