Eduard Oscar Schmidt
Eduard Oscar, Schmidt (født 21. februar 1823 i Torgau, død 17. januar 1886 i Strasbourg) var en tysk zoolog, far til Erich Schmidt.
| Eduard Oscar Schmidt | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
21. februar 1823 Torgau, Sachsen, Tyskland |
| Død |
17. januar 1886 (62 år) Kappelrodeck, Baden-Württemberg, Tyskland, Strasbourg, Frankrig |
| Nationalitet |
|
| Barn |
Erich Schmidt |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Humboldt-Universität zu Berlin, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg |
| Medlem af |
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse |
Algolog, universitetsunderviser, botaniker, spongiolog, zoolog, politiker, biolog |
| Fagområde |
Biologi, zoologi |
| Arbejdsgiver |
Friedrich-Schiller-Universität Jena, Wien Universitet, Karl-Franzens-Universität Graz |
| Arbejdssted |
Graz, Kraków, Jena |
|
Information med symbolet | |
Schmidt studerede først i Halle og Berlin, tog 1847 doktorgraden i Jena, blev 1848 ekstraordinær professor, kaldtes 1855 til Universitetet i Krakov, blev 1857 forsat til Graz og udnævntes 1872 til professor i zoologi og komparativ anatomi i Strasbourg.
Schmidt studerede fortrinsvis svampene og skrev om disse dyr: Die Spongien des Adriatischen Meeres (1862, med 3 supplementer 1864—68), Grundzüge einer Spongienfauna des atlantischen Gebiets (1870) og Die Spongien des Meerbusens von Mexiko (1880).
Af hans andre arbejder må nævnes: Die rhabdocölen Strudelwürmer des süszen Wassers (1848), der senere efterfulgtes af en række andre arbejder over forskellige fladorme. Meget kendt og benyttet i sin tid var hans Handbuch der vergleichenden Anatomie, der udkom i 8 oplag. Endelig har han i Descendenzlehre und Darwinismus (1873) givet en for sin tid udmærket fremstilling af udviklingslæren.
Kilder
- Schmidt, Eduard Oscar i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
