Edvard Collin
Edvard Collin (født 2. november 1808 i København, død 10. april 1886) var en dansk embedsmand og kendt litterær samler. Han var søn af juristen Jonas Collin og far til zoologen Jonas Collin.
| Edvard Collin | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
2. november 1808 København, Danmark |
| Død |
10. april 1886 (77 år) København, Danmark |
| Gravsted |
Assistens Kirkegård |
| Far |
Jonas Collin |
| Søskende |
Theodor Collin |
| Barn |
Jonas Collin |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Embedsmand |
|
Information med symbolet | |
Collin tog 1831 juridisk eksamen og kom 1832 ind i Finansdeputationen som auskultant. Han blev 1840 assessor, 1842 kommitteret og 1848 direktør i Finansministeriets departement for assignations- og møntvæsen. I denne stilling ledede han 1854 overgangen til rigsmønt. Han var i nogle år tillige generaldecisor for det indirekte skattevæsen, men afskedigedes 1864 efter tabet af hertugdømmerne. I en mængde humane foretagender med ideelle og praktiske formål var han en ivrig deltager, navnlig Musikforeningen, Efterslægtsselskabet, Lægeforeningens Boliger, Børnehospitalet og Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, i hvilken han var direktør fra 1851 til kort før sin død. Han har skrevet H.C. Andersen og det Collinske Hus (1882) og Anonymer og Pseudonymer i den danske, norske og islandske Litteratur fra de ældste Tider indtil 1860 (1869).
Kilder
- Collin, Edvard i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916), forfattet af H.R. Hiort-Lorenzen
