Edvard Ferdinand Esmann
Edvard Ferdinand Esmann (27. november 1835 i Nyborg – 5. juli 1899 i Odense) var en dansk grosserer, der stiftede flere virksomheder. Han var bror til Niels Christian Esmann.

Ikke at forveksle med firmaet E.F. Esmann
| Edvard Ferdinand Esmann | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
27. november 1835 Nyborg, Danmark |
| Død |
5. juli 1899 (63 år) Odense, Danmark |
| Gravsted |
Assistens Kirkegård |
| Søskende |
Niels Christian Esmann |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Grossist |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Dannebrog (1886) |
|
Information med symbolet | |
Hans forældre var købmand Gustav Ferdinand Esmann (1800-1842) og Henriette Christine Bagge (1802-1872), der var norskfødt.
I 1859 grundlagde han Albani Bryggerierne i Odense sammen med Johan Frederik Rasmussen og farmaceuten Theodor Schiøtz. 1. januar 1864 grundlagde han firmaet E.F. Esmann, også i Odense. Virksomhedens opgave var oprindeligt opkøb og eksport af korn og smør; med England som det primære eksportmarked. Senere gik den over til at producere konserves og kendes nu som Plumrose. Han var medlem af Odense Byråd 1885-1897.
Esmann blev Ridder af Dannebrog 1886 og etatsråd 1897.
Han blev gift 24. juni 1859 i Odense med Diderica Johanne Josephine Faber (8. november 1839 sst. – 13. maj 1917 i København), datter af købmand Mauritz Trap Friis Faber (1808-1878) og Maren Magdalene Margrethe Qvaade (1814-1899).
Han er begravet i Odense.
Kilder
- Slægtsside med folketællingen fra 1840 Arkiveret 11. marts 2016 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger
| | Spire Denne biografi om en erhvervsleder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
