Elin Høgsbro Appel
Elin Høgsbro Appel (5. marts 1913 i Des Moines, USA – 17. april 1980 i Hvidovre) var en dansk lektor og politiker.
| Elin Høgsbro Appel | |
|---|---|
| Født |
5. marts 1913 Des Moines, Iowa, USA |
| Død |
17. april 1980 (67 år) Hvidovre, Danmark |
| Politisk parti |
Venstre |
| Far |
Erik Appel |
| Ægtefælle |
Erik Dahlerup (1937-1949) |
| Børn |
Pil Dahlerup, Ulla Dahlerup, Drude Dahlerup |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Tønder Gymnasium (til 1930), Københavns Universitet (til 1937) |
| Beskæftigelse |
Politiker |
|
Information med symbolet | |
Hun var datter af højskoleforstanderen og folketingsmedlem for Venstre Erik Appel (1880-1964) og Herdis Høgsbro (1884-1978), datter af politikeren Svend Høgsbro. Forældrene blev forstanderpar på Rødding Højskole i Sønderjylland efter genforeningen i 1920.
Hun blev student fra Tønder Statsskole 1930 og læste dansk og historie på Københavns Universitet, hvor hun blev cand.mag. i 1937. I 1945 blev hun medlem af Folketinget for Venstre.
Hun blev i 1937 gift med teologen, senere højskoleforstander Erik Dahlerup (født 1909), søn af sognepræst Peter Nielsen Petersen og Nanna Dahlerup. De fik døtrene Pil (1939), Ulla (1942) og Drude (1945). I 1949 blev de skilt, og Elin Appel forlod kirken, Venstre og Folketinget under stor mediebevågenhed.
I midten af 1960'erne søgte hun uden held at etablere et kvindeparti, med navnet Parallel Kvindepolitik.
Bibliografi
- Kvindens genmæle (1978)
Se også
Litteratur
- Marianne Alenius (red.): Clios døtre, 1994.
Ekstern henvisning
- Elin Høgsbro Appel i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, forfattet af J. Larsen på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
| | Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |