Elisabeth Tornøe

Karen Elisabeth Tornøe (født Blumer den 18. september 1847 i Horsens, død 1. august 1933 i Frederikssund) var en dansk maler, gift med maleren Wenzel Tornøe 18. juli 1876 i Horsens.

Elisabeth Tornøe
Født	Karen Elisabeth Blumer 18. september 1847 Horsens, Danmark
Død	1. august 1933 (85 år) Frederikssund, Danmark
Gravsted	Solbjerg Parkkirkegård
Nationalitet	Dansk
Ægtefælle	Wenzel Tornøe (1876-1907)
Barn	Holger Tornøe
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Kunstmaler
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hun var datter af købmand Samuel Blumer og Bolette Marie Abigael født Wendelboe[1] og modtog undervisning i i tegning og perspektivlære ved Horsens Tekniske Skole. Som maler var hun autodidakt, bortset fra efterfølgende vejledning af Wenzel Tornøe. I 1879 besøgte foretog ægteparret en studierejse til Italien.[1]

Elisabeth Tornøe stod som mange andre af tidens kvindelige kunstnere i skyggen af deres mand, og derfor er hendes kunst sparsom og svær at bestemme stilistisk. Den følger tidens stilpræg.[1] I 1874 udstillede hun som den sidste kvindelige kunstner anonymt på Charlottenborg Forårsudstilling, hvilket i kataloget betegnedes som "Ubenævnt". I årene 1884, 1885, 1892 og 1893 udstillede hun atter på Forårsudstillingen og trådte nu frem under eget navn. I 1895 medvirkede hun på Kvindernes Udstilling i Den Fries Udstillingsbygning i København med Portræt af en gammel Mand.[2] Efter 1895 malede hun kun privat.[3]

Kunstnerægteparret er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

Elisabeth Tornøe, Strandparti, udateret