Elisabeth af Danmark (1573-1626)

Elisabeth blev født på Koldinghus den 25. august 1573 som den ældste datter af kong Frederik 2. af Danmark i hans ægteskab med Sophie af Mecklenburg. Den tidlige barndom tilbragte hun hos morens forældre, hertugparret Ulrik og Elisabeth i Mecklenburg. I 1579 vendte hun tilbage til Danmark.[1]

Hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Elisabeth blev først udset af Skotlands ambassadører som en passende gemalinde for den fremtidige Jakob 6. af Skotland. Frederik 2. foreslog i stedet hendes søster Anna som gemal for den skotske konge og arrangerede et ægteskab mellem Elisabeth og Hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Elisabeth og Henrik Julius blev gift 19. april 1590 på Kronborg. Det fortælles, at hertugen ved sin ankomst til Sjælland efterlod sit følge en halv dagsrejse fra København og ankom til Kronborg udklædt som en udenlandsk juveler, der tilbød smykker. Da Elisabeth ønskede at købe et, svarede han, at prisen var hendes krop. Han blev derefter sat i fængsel og fandt sig deri med ro. Først da hans følge kom tilstede, kunne han bevise sin identitet og sagen blev opklaret.[1]

Hun vedblev som hertuginde at stå i livlig forbindelse med sin broder Christian 4., der i 1626 besøgte hende i Braunschweig. Hun blev enke i 1613. I 1616 afsatte hun sin søn Hertug Frederik Ulrik for at rette op på de dårlige tilstande, som sønnens styre havde medført i Braunschweig-Wolfenbüttel. Hun fungerede herefter selv som regent frem til 1622.[1]

Hun grundlagde fattighuset Elisabeth Stift i 1617.

Hertuginde Elisabeth døde i Braunschweig 19. juli 1626.