Elsa Cayat
Elsa Cayat (udtale: [ɛlza kajat]?)[1] (9. marts 1960 - 7. januar 2015) var en fransk psykoanalytiker og klummeskriver, som var blandt de myrdede ved attentatet mod Charlie Hebdos kontor. Hun var attentatets eneste kvindelige offer.[2][3]
| Elsa Cayat | |
|---|---|
| Født |
Elsa Jeanne Cayat 9. marts 1960 Sfax, Tunesien |
| Død |
7. januar 2015 (54 år) 11. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Dødsårsag |
Skudsår |
| Gravsted |
Cimetière du Montparnasse |
| Søskende |
Béatrice Khaiat |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Fagbogsforfatter, journalist, psykiater, krønikeskriver, psykoanalytiker, karikaturtegner |
| Fagområde |
Psykiatri |
| Arbejdsgiver |
Charlie Hebdo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Æreslegionen |
|
Information med symbolet | |
Cayat skrev hver anden ugen klummen "Le Divan" i Charlie Hebdo. Hun har skrevet flere værker om parforhold og seksualitet.[4] Cayat modtog flere truende telefonopkald, fordi hun var jødisk.[5] Cayats far, Georges Khayat, en tunesisk jøde, udvandrede fra Sfax i Tunesien til Frankrig.
Bibliografi
Referencer
- Qui sont les victimes de Charlie Hebdo?, BMFTV Arkiveret 12. januar 2015 hos Wayback Machine
- Davidson, Amy (7. januar 2015). "The Attack on Charlie Hebdo". The New Yorker. Arkiveret fra originalen 7. januar 2015. Hentet 8. januar 2015.
- Rayner, Gordon (7. januar 2015). "Charlie Hebdo attack: France's worst terrorist attack in a generation leaves 12 dead". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 26. marts 2016. Hentet 8. januar 2015.
- "Charlie Hebdo: Dr. Elsa Cayat among the victims". lequotidiendumedecin.fr. 8. januar 2015. Arkiveret fra originalen 11. januar 2015. Hentet 8. januar 2015.
- Burnett, Erin (9. januar 2015). "'She was definitely killed because she was Jewish'". CNN (video). Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 21. januar 2015.
| | Spire Denne biografi om en franskmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.