Elsa Margrethe (skib fra 1926)

Elsa Margrethe af Kolding blev bygget som snurrevodskutter i 1926 i Esbjerg og fiskede frem til 70'erne i Nordsøen.

Skibet blev herefter sejlet til Kolding, hvor hun, grundet manglende vedligehold, gik til og sank. I 1982 blev hun atter hævet og har siden gennemgået en omfattende renovering. Elsa Margrethe er i dag godkendt af Søfartsstyrelsen til sejlads med passagerer, hvor turene sejles i Kolding Fjord, samt Lillebælt.

Kutteren, der nu er galease-rigget, er karakteristisk ved den høje mast samt et velholdt ydre. Endvidere gør det gamle skib det godt i de traditionelle danske kapsejladser – Limfjorden Rundt og Fyn Rundt.

Fakta

Bygget: 1926 i Esbjerg
Rig: Galease
Tonnage: 34 BT
Længde over alt: 25 m
Bredde: 5 m
Mastehøjde: 23 m
Sejlareal: 200 kvm
Motor: 225 HK Perkins
Besætning: 2
Dagsejlads: 20 gæster
Overnatning: 12 gæster
Aptering: Salon, 16 køjepladser, toilet og bad

Eksterne henvisninger


Vandsport/vandtransportSpire
Denne vandsports- eller vandtransportsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.