Else Lose Andersen

Allerede som ung traf hun beslutningen, at hun ville være missionær, og efter at have afsluttet en uddannelse som sygeplejerske læste hun på missionsskoler, først i Danmark og senere i England. I 1947 blev hun af Det Danske Missionsselskab udsendt til Orissa i Indien, hvor hun virkede indtil 1960, dels som missionssygeplejerske i Øst-Jeypore, dels 1957-1959 som sygeplejerske ved Kotagiri Medical Fellowship Hispital i Sydindien.[1]

I 1959 måtte hun af helbredsmæssige årsager vende tilbage til Danmark. Her arbejdede hun først i to år som forstander på Gammel Kloster Plejehjem på Østerbro i København og dernæst tre år som rejsesekretær for Det Danske Missionsselskab.[2]

I de efterfølgende 18 år virkede hun som forstander på Dr. Caroline Amalies Plejehjem i København, hvor hun var en vellidt leder, indtil hun blev pensioneret i 1983.[2]

Pensionisttilværelsen nød hun i vinterhalvåret dels ved at deltage ivrigt i det københavnske kulturliv, dels ved at samle venner og familie i sin lejlighed i Dronningens Tværgade. I sommerhalvåret opholdt hun sig i sit sommerhus i Rørvig. I år 2000 siden blev hun ramt af en blodprop i hjernen og flyttede derefter til "Nybodergården", hvor hun døde.[2]

• Kristeligt Dagblad (18. februar 2006): mindeord Arkiveret 20. august 2017 hos Wayback Machine, hentet 21. august 2017.
• Jeypore (Danmission) Arkiveret 25. februar 2018 hos Wayback Machine
• Else Lose Andersen i Danmissions fotoarkiv Arkiveret 21. august 2017 hos Wayback Machine