Energiforum Danmark

Energiforum Danmark er en forening der fungerer som en videnbank og et udviklingsforum om reduktion af energiforbruget.

Foreningen blev oprettet i april 1982 med navnet "Foreningen for Energistyring", under tilskyndelse fra Energiministeriet (som blev udskilt fra det daværende Miljøministerium i 1979), og på baggrund af energikrisen (oliekrisen) i efteråret 1973 og arbejdet i det Energispareudvalg, der dengang blev nedsat af det daværende Handelsministerium.

Foreningen skiftede navn til "Foreningen for Energi & Miljø", og senere til "Energiforum Danmark", og under det navn markerede foreningen sit 25-års jubilæum i 2007.

Det angives, at Energiforum Danmark har knap 460 medlemmer fra ca. 350 forskellige virksomheder, kommuner, boligforeninger mv.

Kilder og eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.