Eric Hultén
Eric Oskar Gunnar Hultén, (18. marts 1894 i Halla i Södermanlands län - 1. februar 1981) var en svensk botaniker og plantegeograf.
| Eric Hultén | |
|---|---|
| Født |
18. marts 1894 Halla sogn, Sverige |
| Død |
1. februar 1981 (86 år) Stockholm, Sverige |
| Barn |
Pontus Hultén |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Lunds Universitet, Stockholms Universitet |
| Medlem af |
Kungliga Vetenskapsakademien |
| Beskæftigelse |
Selvbiograf, botaniker, geograf |
| Fagområde |
Botanik, Biogeografi, Plantegeografi |
|
Information med symbolet | |
Hultén foretog rejser til Kamtjatka (1920-23), Kolahalvøen (1927), Mexico og Aleuterne (1931-32), og han udgav foruden et antal afhandlinger om floristik og plantegeografi en omfattende monografi over Kamtjatkas flora (4 bind 1927-30).
Hultén blev den svenske naturbeskyttelsesforenings sekretær i 1929 og tog licentiateksamen ved Stockholms universitet i 1931. Derefter havde han arbejde som konservator ved det botaniske museum i Lund fra 1932. Han tog doktorgraden i Lund i 1937. Fra 1945 var Hultén professor og leder af den botaniske afdeling ved Naturhistoriska riksmuseet og frem til sin pensionering i 1961. I 1953 blev han indvalgt som medlem nr. 977 af Kungliga Vetenskapsakademien. Han fortsatte sin forskning som emeritus.
Hultén skrev flere botaniske monografier om Norden og om sine rejser i Sibirien og Aleuterne. Han udgav desuden sine erindringer i 1973 under titlen Men roligt har det varit. Hultén var gift med Elsie Hultén og far til Pontus Hultén.
Værker
- Flora of Kamtchatka (1927-30)
- Flora of Alaska and Yukon (1941-50)
- Atlas of the Distribution of Vascular Plants in NW Europe (1950)
- Flora of the Aleutian Islands, 2. udg. (1960)
- The Circumpolar Plants (1964)
- Comments on the Flora of Alaska and Yukon (1967)
- Flora of Alaska and neighboring Territories. A Manual of the Vascular Plants (1968)
Autornavn
E.O.G.H. omtales som Hultén i botanisk faglitteratur.
Kilder
- Sveriges Släktforskarförbund (udg.): Sveriges dödbok, 1947-2006, (Cd-rom)
- Fritz Encke, Günther Buchheim og Siegmund Seybold: Zander. Handwörterbuch der Pflanzennamen, 13. udg., 1984, ISBN 3-8001-5042-5