Ernst Cassirer

Ernst Cassirer (født 28. juli 1874, død 13. april 1945) var en tysk filosof af jødisk oprindelse. Han tog doktorgraden ved universitetet i Marburg i 1899, hvor han havde studeret med Hermann Cohen og Paul Natorp. Dermed blev han af mange opfattet som nykantianer, selv om han senere udviklede sin egen kulturfilosofi[1].

Ernst Cassirer Vestlig filosofi Modernismen
Personlig information
Født	28. maj 1874, 28. juli 1874 Wrocław, Polen
Død	13. april 1945 New York City, New York, USA
Dødsårsag	Hjerteanfald
Ægtefælle	Toni Cassirer (1902-1945)
Barn	Heinz Cassirer
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin, Philipps-Universität Marburg
Medlem af	Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, kunsthistoriker, filosof
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Universität Hamburg (1919-1933), Kriegspresseamt, University of Oxford (1933-1935), Göteborgs Universitet (1935-1941), Columbia University (1944-1945), Yale University (1941-1944), All Souls College
Arbejdssted	Hamborg, Uppsala, Göteborg, Oxford, Marburg, New York City, Berlin
Bevægelse	Marburg-skolen
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kuno-Fischer-Pris (1914), æresdoktor ved Göteborgs Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Efter mange år som privatdocent fik han et professorat i Hamborg i 1919, hvor han underviste til 1933, da han måtte forlade hjemlandet.

Han flygtede til University of Oxford, hvor han underviste frem til 1935, var derefter professor i Göteborg til 1941, gæsteprofessor ved Yale University til 1943 og boede derefter i New York, hvor han underviste ved Columbia University fra 1943 til sin død i 1945.