Ernst Kuhn

Ernst Wilhelm Adalbert Kuhn (7. februar 1846 i Berlin — 21. august 1920 i München) var en tysk orientalist, søn af Adalbert Kuhn.

Ernst Kuhn
Personlig information
Født	Ernst Wilhelm Adalbert Kuhn 7. februar 1846 Berlin, Tyskland
Død	21. august 1920 (74 år) München, Bayern, Tyskland
Far	Adalbert Kuhn
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Humboldt-Universität zu Berlin, Eberhard Karls Universität Tübingen, Leipzig Universitet, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg
Medlem af	Det østrigske videnskabsakademi, Bayerische Akademie der Wissenschaften
Beskæftigelse	Filolog, sprogforsker, universitetsunderviser, orientalist, indolog, redaktør
Arbejdsgiver	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Ludwig-Maximilians-Universität München
Arbejdssted	München, Heidelberg
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1898)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Kuhn studerede i Berlin og Tübingen, docerede fra 1871 i Halle og Leipzig, blev 1875 professor i Heidelberg i sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab, 1877 professor i sanskrit i München.

Ernst Kuhn har skrevet vigtige arbejder om pali,[1] om singhalesisk,[2] om de østasiatiske sprog,[3][4] med mere.

Efter faderens død overtog han sammen med Johannes Schmidt redaktionen af Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung. Endvidere har han udgivet Wissenschaftliche Jahresberichte über die morgenländische Studien (1879ff.), Literatur-Blatt für orientalische Philologie, sammen med Johannes Klatt (4 bind, 1883—88) og Orientalist Bibliographie (fra 6. bind, 1893 ff.). Også til Orientens kulturhistorie har han leveret vigtige bidrag.