Ernst Richter
Ernst Friedrich Eduard Richter (født 24. oktober 1808 i Großschönau, død 9. april 1879 i Leipzig) var en tysk musikteoretiker og komponist.
| Ernst Richter | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
24. oktober 1808 Großschönau, Sachsen, Tyskland |
| Død |
9. april 1879 (70 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland |
| Barn |
Alfred Richter |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Theodor Weinlig |
| Beskæftigelse |
Korleder, musikolog, dirigent, musikteoretiker, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist |
| Arbejdsgiver |
Hochschule für Musik und Theater "Felix Mendelssohn Bartholdy" Leipzig |
| Elever |
Martin Plüddemann, Stephen Albert Emery, Amanda Maier-Röntgen, Richard Zeckwer, Oscar Paul |
|
Information med symbolet | |
Richter var teologisk studerende og lagde sig på egen hånd efter musik. I 1843 blev Richter teorilærer ved det nydannede musikkonservatorium i Leipzig, ansattes derhos som organist ved forskellige af byens kirker og blev 1868 kantor ved den berømte Thomasskole. Richters kompositioner omfatter navnlig kirke- og kammermusik, dog uden selvstændig betydning. Overordentlig udbredelse vandt derimod Richters Praktiske Studier til Musikkens Teori, der omfatter Lehrbuch der Harmonie, Lehrbuch der Fuge, Lehrbuch des einfachen und doppelten Kontrapunkts — bøger, der mange år igennem benyttedes overalt til undervisning og selvstudium, udkom i talrige udgaver og oversattes på mange fremmede sprog (på dansk ved Gebauer og Bondesen).
