Esrum Sø
Esrum Sø er Danmarks vandrigeste sø, og næststørste sø målt på overfladeareal, efter Arresø. Den ligger i Region Hovedstaden nordvest for Fredensborg og øst for Gribskov. Søen har 3 karakteristiske bugter i nordenden og den smalle bugt Møllekrogen i sydenden. Søen har en karakteristisk form med relativt stejle skrænter og et stort, jævnt bundareal på 18-22 meters dybde. Tilløbene til søen er små. Udløbet, Esrum Å, er i søens nordende. I den ende af søen, der ligger op mod Fredensborg Slotshave, ligger Chaluphuset, Skipperhuset og Kano- og kajakudlejning. Ved Esrum Sø er der også gode muligheder for at overnatte i shelter.
| Esrum Sø | |
|---|---|
![]() | |
| Overblik | |
| Land | Danmark |
| Kommuner | Fredensborg Kommune, Gribskov Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune |
| Afløb | Esrum Å |
| Oplandsareal | 62 km² |
| Overfladeareal | 1729 ha |
| Middeldybde | 13,5 m |
| Maks. dybde | 22,53 m |
| Vandvolumen | 233 mio. m³ |
| Vandspejlskote | 9,4 m over DNN |
.jpg.webp)
Esrum Sø indgår i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.[1]
Rige borgere i København og Helsingør sendte fra omkring 1750 til ud i 1900-tallet snavsetøjet til landsbyen Sørup ved østbredden, hvor hovedparten af de kvindelige beboere beskæftigede sig med vaskeri og blegeri.[2]
Noter
- "Kongernes Nordsjælland". Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 9. juni 2018.
- "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.
Litteratur
- Niels Richter-Friis, Esrum Sø, Forlaget Esrum Sø, 2010. ISBN 978-87-88393-31-6.
Eksterne henvisninger
- Region Hovedstaden Arkiveret 26. november 2020 hos Wayback Machine (indtil 1/1/2007 : Frederiksborg Amt)
