Rigsombuddet på Færøerne
Rigsombuddet på Færøerne (færøsk: Ríkisumboðið) i Tórshavn er en institution under Statsministeriet, hvor Rigsombudsmanden er Danmarks øverste repræsentant på Færøerne. Ordningen blev oprettet i 1948 (se også amtmænd på Færøerne). Den nuværende rigsombudsmand er Lene Moyell Johansen, som overtog embedet den 1. august 2017 er den 25. i rækken (inkl. amtmænd).
| Danmark | 
![]() Denne artikel er en del af:  | 
| 
 | 
 
 Relaterede emner  | 
| 
 Andre lande • Politik  | 
Rigsombudsmanden er bindeleddet mellem Færøernes Hjemmestyre og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Lagtinget og adgang til at deltage i forhandlinger om alle fællesanliggender, dog uden stemmeret (siden 1923, da lagtingsloven blev ændret). Endvidere skal rigsombudsmanden underrettes om beslutninger taget i Lagtinget eller Hjemmestyret, samt om vedtagne love og andre bestemmelser udfærdiget af det færøske hjemmestyre.
Hovedopgaverne består af:
- Behandling af en række sager vedrørende lovgivningsanliggender, herunder ikraftsættelse af dansk rigslovgivning for Færøerne.
 - Behandling af sager om bevilling til fri proces.
 - Behandling af sager om indfødsret for nordiske statsborgere.
 - Afgivelse af periodiske indberetninger til Statsministeriet om aktuelle økonomiske og politiske forhold på Færøerne.
 - Gennemførelse folketingsvalg, samt eventuelle folkeafstemninger, der bestemmes af Folketinget.
 - Medvirke ved planlægning og afvikling af besøg på Færøerne af Kongehuset, Folketinget, regeringen og diplomater m.fl., samt deltagelse i den hermed forbundne mødevirksomhed.
 - Udarbejdelse og udgivelse af to årlige publikationer: Årsberetning for Færøerne, der indeholder en ajourført beskrivelse af de færøske samfundsforhold, samt Lovregister for Færøerne
 - Indstillinger om kongelige hædersbevisninger.
 
Endvidere er rigsombudsmanden født formand for Dansk-Færøsk Kulturfond.
Rigsombudsmænd
    
| Fra | Rigsombudsmand | Født-død | 
|---|---|---|
| 1948 | Cai A. Vagn-Hansen | 1911 – 1990 | 
| 1954 | Niels Elkær-Hansen | 1915 – 2007 | 
| 1961 | Mogens Wahl | 1918 – 1986 | 
| 1972 | Leif Groth | 1930 – 2009 | 
| 1981 | Niels Bentsen | 1936 - 2017 | 
| 1988 | Bent Klinte | 1939 | 
| 1995 | Vibeke Larsen | 1944 | 
| 2001 | Birgit Kleis | 1956 | 
| 2005 | Søren Christensen | 1940 | 
| 2008 | Dan Michael Knudsen | 1962 | 
| 2017 | Lene Moyell Johansen | 1968 | 
Eksterne henvisninger
    
- Rigsombudsmanden.fo – Hjemmeside (på dansk, færøsk og engelsk)
 - Statsministeriet – Færøerne og Grønland
 
