FN's generalsekretær

FN's generalsekretær er leder af FN-sekretariatet, der er et af hovedorganerne i Forenede Nationer, og dermed de facto verdensorganisationens talsmand og leder. Den nuværende generalsekretær er António Guterres fra Portugal. Han har beklædt posten siden 1. januar 2017.

FN's generalsekretær
Nuværende
António Guterres
Portugal Portugal

siden 1. januar 2017 (2017-01-01)
Forenede Nationer
FN-sekretariatet
Tiltale His Excellency
Bolig Arbejde: FN's hovedkvarter
New York City, New York
USA USA
Bolig: Sutton Place
Udnævner Sikkerhedsråd
i egenskab af Generalforsamling
Periodelængde 5 år med genvalg
(traditionelt begrænset til 2 perioder)
Tilblivelse 26. juni 1945 (1945-06-26)
Første indehaver Trygve Lie
Stedfortræder FN's vicegeneralsekretær
Amina J. Mohammed
Nigeria Nigeria
Hjemmeside www.un.org/sg

Ifølge FN-pagten er generalsekretæren "organisationens øverste administrative embedsmand",[1] og handler som sådan ved at deltage i møderne i plenarforsamlingen, Sikkerhedsrådet, Det Økonomiske og Sociale Råd samt Forvaltningsrådet. Generalsekretæren skal desuden udarbejde en årlig beretning til plenarforsamlingen om FN's arbejde i det forgangne år. Pagten nævner dog samtidig, at generalsekretæren har mulighed for at henlede opmærksomheden på bestemte sager, der efter vedkommendes opfattelse kan true den fortsatte mellemfolkelige fred og sikkerhed.

Generalsekretæren har kontor i FN's hovedkvarterManhattan, New York City. Generalsekretærens embedsbolig er et fem-etagers byhus i Sutton Place-kvarteret på Manhattan. Huset blev doneret til FN i 1972.

FN's generalsekretærer vælges for en periode af fem år, som kan blive forlænget flere gange; dog har ingen til dato haft posten i mere end to perioder. Flertallet har siddet i to perioder. FN-pagten foreskriver, at generalsekretæren vælges af Generalforsamlingen efter nominering fra Sikkerhedsrådet. Teoretisk kan generalforsamlingen således afvise kandidaten, men dette er aldrig sket. Men i Sikkerhedsrådet kan kandidaten under nomineringen blive mødt med et veto af et de fem faste medlemmer af rådet. I praksis kan generalsekretæren ikke være fra et af disse fem lande, og der er tradition for lade generalsekretærposten gå på skift mellem regionerne (kontintenterne). Uofficielt er det et krav, at kandidaten kan tale flydende engelsk og fransk, idet disse er FN's officielle arbejdssprog.

De fleste generalsekretærer er kompromis-kandidater, der ikke tidligere har været særligt kendte, og som kommer fra mindre lande. Højprofilerede kandidater kommer sjældent i spil. Da posten som FN's første generalsekretær skulle vælges var kandidater som Charles de Gaulle, Dwight Eisenhower og Anthony Eden blevet foreslået, men de blev afvist til fordel for den ukontroversielle nordmand Trygve Lie.

I 1960'erne forsøgte den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov at få afskaffet generalsekretærposten. Det at der var et flertal af vestlige stater kombineret med, at hver stat havde én stemme betød, at generalsekretæren altid ville være fra et vestligt land. Det var Khrusjtjov imod, og han foreslog derfor at erstatte generalsekretæren med en trojka bestående af et medlem fra Vesten, et fra Østblokken og et fra de neutrale stater. Forslaget faldt, fordi de neutrale stater ikke støttede forslaget.

FN's generalsekretærer

Nr.NavnOphavslandPeriodeBemærkning
Gladwyn Jebb Storbritannien19451946Fungerende generalsekretær indtil den første generalsekretær blev valgt
1Trygve LieNorge Norge2. februar 194610. november 1952Gik af
2Dag HammarskjöldSverige Sverige10. april 195318. september 1961Døde i en flyulykke i Ndola i daværende Rhodesia
3U ThantBurma Burma30. november 196131. december 1971Første generalsekretær fra Asien, gik af efter Folkerepublikken Kinas trussel om at nedlægge veto mod hans tredje periode i december 1971. Var fungerende generalsekretær fra Hammarskjölds død.
4Kurt WaldheimØstrig Østrig1. januar 197231. december 1981
5Javier Pérez de CuéllarPeru Peru1. januar 198231. december 1991Første generalsekretær fra Sydamerika.
6Boutros Boutros-GhaliEgypten Egypten1. januar 199231. december 1996Første generalsekretær fra Afrika, gik af efter USA's veto mod hans anden periode i december 1996.
7Kofi AnnanGhana Ghana1. januar 199731. december 2006
8Ban Ki-moonSydkorea Sydkorea1. januar 200731. december 2016
9António GuterresPortugal Portugal1. januar 2017

Referencer

  1. UNRIC: FN-pagten på dansk
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.