Farsø-stenen
Farsø-stenen er en runesten, fundet i Farsø i 1955. Stenen blev fundet under våbenhusets flisegulv i forbindelse med restaureringsarbejder. Her havde den ligget som tærskelsten foran norddøren. Det øverste højre stykke af stenen manglede, men et lille fragment med enkelte runer blev fundet i nærheden. Stenen har en meget ujævn overflade, hvilket gør det vanskeligt at læse indskriften. Nederst på stenen er der ristet et skib på tværs af stenen i hele stenes bredde.
| Farsø-stenen | |
|---|---|
![]() Farsø-stenen | |
| Fundet | 1955 |
| Fundsted | Farsø |
| Rejst | 970–1020 |
| Sekundær anvendelse | Tærskelsten under norddøren til kirken. |
| Højde | 180 cm centimeter |
| Bredde | 72 cm centimeter |
| Dybde | 40 cm centimeter |
| Placering | Våbenhuset i Farsø kirke. |
| Stenart | Granit |
| DK-nr. | NJy 50 |
Indskrift
| Translitteration | : tu(s)(t)i : uk : ąsbiurn : rsþu : stin : þąnsi : (a)ft : tufa : bruþur : (s)(i)(n)/---… |
| Transskription | Tosti ok Asbiorn resþu sten þænna æft Tofa, broþur sin/... |
| Oversættelse | Toste og Asbjørn rejste denne sten efter Tue, bror (...) (deres bror?). |
Indskriften er ordnet i konturordning og begynder i stenens nederste højre hjørne. Runeristeren har ikke kunnet få plads til hele indskriften inden for konturordningen og har derfor placeret resten af indskriften uden for konturen i øverste højre hjørne, som er delvis afskallet.
Kilder
- Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
