Farsø Vandtårn
Farsø Vandtårn er et 14 meter højt vandtårn i Farsø beliggende ved den nordøstlige indfaldsvej til byen, hvorfor det i en rapport om beboelseskvalitet i de nordjyske byer fra 2003 blev karakteriseret som ét af de mest synlige kendetegn for Farsø. [1]
| Farsø Vandtårn | |
|---|---|
![]() Farsø Vandtårn | |
| Generelle informationer | |
| Sted | Holmevej, Farsø, Danmark |
| Type |
vandtårn |
| Opført | 1935 |
| Højde | 14 meter |
Vandtårnet ligger sammen med et pumpehus, som fik installeret ny trykforøger i 2002. [2] Tårnet er placeret på en lille høj omgivet af træer.
Historie
Den offentlige vandforsyning i Farsø blev etableret i 1905, men først i 1930'erne var forbruget steget så meget, at der var behov for en ny vandbeholder. En anbefaling fra et aarhusiansk ingeniørfirma gjorde, at vandtårnet blev etableret i 1935. [3]
I den senere tid har vandtårnet fået en del opmærksomhed: I 1999 blev det restaureret,[4] og i august 2005 var det åbent for offentligheden i forbindelse med Farsø Vandværks 100 års jubilæum.[3] I den anledning skænkede Sparekassen Farsø 25.000 kroner til at oplyse vandtårnet, som fra december 2006 er belyst med projektører gennem døgnets mørke timer.[2]
Referencer
- "Bykvaliteter og bosætning i nordjyske byer" (PDF). Nordjyllands Amtsråd. 2003-09-01. Hentet 2009-05-22.
- "Nyheder". Farsø Vandværk. Arkiveret fra originalen 9. marts 2005. Hentet 2009-05-22.
- Ida, Smith (2005-07-30). "Farsø fik sin første vandhane for 100 år siden JUBILÆUM: Vandværket fejrer begivenheden med åbent hus i vandtårnet på lørdag". Nordjyske Stiftstidende.
{{cite journal}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - "Boringer". Farsø Vandværk. Arkiveret fra originalen 7. februar 2005. Hentet 2009-05-22.
