Faryngalisering
Faryngalisering er en type sekundær artikulation i vokaler og konsonanter, hvor svælget eller strubelåget indsnævres under udtalen. Faryngalisering kan findes i semitiske sprog som arabisk og aramæisk. Khoisansproget ǃXóõ skelner mellem faryngaliserede, luftfyldte, og skingre vokaler. I ǃXóõ noteres faryngalisering som en tilde under den respektive vokal.
I det internationale fonetiske alfabet (IPA) indikeres faryngalisering som en hævet stemt faryngal frikativ - ⟨◌ˤ⟩. Faryngalisering kan også noteres som en tilde gennem bogstavet - ⟨◌̴⟩. Denne notation gælder dog også for velarisering, der for at undgå uklarhed også kan noteres som ⟨◌ˠ⟩.
Se også
- Velarisering
- Laryngalisering
- Svælg
Eksterne links og kilder
- Typology and occurrence of pharyngeals and pharyngealization around the world Arkiveret 17. juni 2011 hos Wayback Machine, Ian Maddieson.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.