Feed-in tariff

En feed-in tariff (FIT, standard offer contract,[1] advanced renewable tariff[2] eller renewable energy payments[3]) er en politisk mekanisme designet til at fremme investeringer i vedvarende energi. FIT tilbyder langtidskontrakter til producenter af vedvarende energi, typisk i forhold til produktionsomkostningerne ved den vedvarende energiteknologi.[4][5] Teknologier såsom vindkraft tilbydes typisk en lavere pris per kWh end solkraft og bølgekraft, som typisk er dyrere at producere.

Feed-in tariffer inkluderer ofte en mekanisme, der nedsætter tariffen over tid, for at motivere til omkostningsreduktioner. Målet med feed-in tariffer er at kompensere producenter af vedvarende energi for de øgede produktionsomkostninger ved produktionsformen, således at der sikres motivation for investeringer i vedvarende energi.[4][6]

Referencer
  1. Couture, T., Cory, K., Kreycik, C., Williams, E., (2010). "Policymaker's Guide to Feed-in Tariff Policy Design," National Renewable Energy Laboratory, U.S. Dept. of Energy, www.nrel.gov/docs/fy10osti/44849.pdf
  2. "Table of Contents" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. maj 2012. Hentet 16. marts 2012.
  3. "Environmental and Energy Study Institute Renewable Energy Payments Briefing". Arkiveret fra originalen 16. juli 2012. Hentet 16. marts 2012.
  4. Couture, T., Gagnon, Y., (2010). An analysis of feed-in tariff remuneration models: Implications for renewable energy investment. Energy Policy, 38 (2), 955-965,doi:10.1016/j.enpol.2009.10.047
  5. Policymaker's Guide to Feed-in Tariff Policies, U.S. National Renewable Energy Lab, www.nrel.gov/docs/fy10osti/44849.pdf
  6. Deutsche Bank 2009, http://www.dbadvisors.com/content/_media/1196_Paying_for_Renewable_Energy_TLC_at_the_Right_Price.pdf Arkiveret 5. oktober 2011 hos Wayback Machine
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.