Feluke

En feluke (arabisk: فلوكة) er en traditionel sejlbåd lavet af træ, der bliver anvendt i Rødehavets beskyttede vande og i det østlige Middelhav herunder Malta, men især langs Nilen i Egypten, Sudan og i Iraq. Dets rig består af et eller to latinersejl.

Feluke på Nilen ved Luxor

De er som regel i stand til at medtage ti passagerer og besætningen består af to eller tre personer. På trods af at være blevet gjort forældede af motorbåde og færger, er felukker stadig i aktivt brug som et transportmiddel i byer der støder op til Nilen f.eks. Aswan og Luxor. De er specielt populære blandt turister, som kan få en mere stille og rolig oplevelse, end den motorbådene har at tilbyde.

San Franciscos flåde

Felukker ved Fisherman's wharf ved starten af Union Street i San Francisco, Californien, i 1891.

En stor flåde af latinersejl-riggede felukker skabte trængsel i San Franciscos dokke før og efter bygningen af det stats-ejede Fisherman's Wharf i 1884.[kilde mangler] Let, lille og nem af manøvrere udgjorde felukker grundpillen i San Francisco Bays fiskeriflåde. John Muir udtalte om dem, "Disse arbejdsheste havde en mast der var vinklet eller lutret kraftigt fremad, og et stort trekantet sejl der hang ned fra en todelt rå".

Se også

Kilder

  • Muscat, Joseph (2003) The Gilded Felucca and Maltese Boatbuilding Techniques. Pubblikazzjonijiet Indipendenza, Malta. ISBN 99932-41-45-8

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.