Fering
Fering eller Føring er en nordfrisisk dialekt på Før (frisisk Feer). Endnu 3.000 føringer taler fering. Der findes tre før-frisiske varianter. Den vestlige variant kaldes weesdring, den østlige aasdring og den sydlige boowentaareps. Sproget står dog stærkest i øens vestlige egne (Vesterlandet). Førfrisisk er tæt beslægtet med amrumfrisisk på naboøen Amrum.
Den ældste overleverede nordfrisiske litteratur er den før-frisiske ballade A Bai a Redder (på dansk Der dansede en ridder). Balladen fra 1400-tallet er blandet med arkaiske former og ligner tilsvarende danske og nordiske folkeviser. Den første skriftlige dokumentation af fering er oversættelsen af Martin Luthers lille katekismus til Østerland-Førs dialekt fra omkring 1600. Af før-frisiske forfattere kan blandt andet nævnes Arfst Arfsten og Lorenz Conrad Peters.
For at bevare den før-frisiske sprog og kultur etableredes i 1988 Ferring-stiftelsen.
| Fader vor på Fering | |
|---|---|
| Fering | Dansk | 
| 
 Üsens Aatj uun hemel !   | 
 Fader vor, du som er i himlene !   | 
Eksterne henvisninger
    
- Fering stiftelses Netsted Arkiveret 30. september 2019 hos Wayback Machine
 - Phonetic Documentation of Fering Arkiveret 2. oktober 2006 hos Wayback Machine