Fini Henriques
Valdemar Fini Henriques (døbt Finni) (20. december 1867 på Frederiksberg – 27. oktober 1940 i København) var en dansk komponist og violinist.
Vilhelm Hammershøi, Komponisten Fini Henriques, ca. 1896, Statens Museum for Kunst.
| Fini Henriques | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Født |
20. oktober 1867  København, Danmark |
| Død |
27. oktober 1940 (73 år) København, Danmark |
| Statsborger |
Kongeriget Danmark |
| Ægtefælle |
Adda Henriques |
| Beskæftigelse |
Komponist |
| Instrumenter | |
|
Bratsch | |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Hans forældre var hospitalsinspektør og justitsråd Vilhelm Moritz Henriques (1828-1889), som var af jødisk herkomst, og Marie Christine Rasmussen (1826-1913). Han var svoger til lægen og filosoffen Severin Christensen. Finis søn kgl. kapelmusikus Johan Henriques sad i en årrække som koncertmester for 2. violingruppen i Det Kongelige Kapel, hvor også faderen havde virket i knap fire år som bratschist og violinist.
Ifølge kilderne var Fini Henriques som dreng en uregerlig krabat, der kun havde lidt sans for intellektuelle beskæftigelser. Til gengæld var han en munter og skabende natur, der allerede som dreng forsøgte sig som komponist.
Karriere
Henriques blev privatelev af blandt andre violinisten Valdemar Tofte, der var koncertmester i kapellet og professor ved Musikkonservatoriet og af chefdirigenten for Det Kongelige Kapel, Johan Svendsen, efter at Niels W. Gade havde frarådet ham at gå den slagne vej gennem Musikkonservatoriet. Fra 1888-1891 var han i Berlin, hvor han studerede hos violinisten Joseph Joachim og komponisten Woldemar Bargiel, der var halvbroder til Clara Schumann og selv elev af Niels W. Gade. Tilbage i København fik han i 1891 Det anckerske Legat og rejste derefter igen et år til Tyskland og Østrig. Ved hjemkomsten blev han i 1892 ansat i Det Kongelige Kapel, først som bratschist og senere som violinist. Efter et sammenstød med kapelmester Frederik Rung sagde han op allerede i 1896 for at leve et frit liv som komponist, pædagog og koncertviolinist, en karriere der snart gjorde ham til en populær skikkelse. Han udviklede som ung mand et kammeratskab med Carl Nielsen som varede til dennes død i 1931.
Læreren Joseph Joachim var tidens største violinist, men Fini Henriques koncentrerede sig mere om de mindre former. Han dannede sin egen strygekvartet og stiftede kammermusikforeningen Musiksamfundet hvis formand han var til 1931. Men han rejste også som koncertsolist, kammermusiker og dirigent talrige gange i de nordiske lande såvel som til Paris og Berlin. Han sad tillige i bestyrelsen for Dansk Komponistsamfund og var Ridder af Dannebrog (1921) og Dannebrogsmand (1937).
Musikken
Hans musik er åben og imødekommende, og var meget populær i hans levetid. Han skrev mest for sit eget instrument violinen, foruden sange og klavermusik. Ud over diverse stykker for kammerbesætning og mindre orkesterværker, har Fini Henriques skrevet symfonier, balletter – bl.a. Den lille Havfrue (1909) og Tata, samt en hel del anden scenemusik, herunder operaerne Stærstikkeren (1927) med tekst af C.M. Norman-Hansen, og Vølund Smed (opført 1943) med tekst af Aage Barfoed efter Holger Drachmann.
Musik med opusnumre
Øvrig orkestermusik(i mange tilfælde arrangementer af andre numre, måske lavet af andre komponister)
Øvrig musik for klaver
|
Scenemusik (opera, ballet og skuespil)
Øvrig kammermusik
Sang (solo, kor m.m.)
|
- Sange i Wikisource Arkiveret 10. marts 2010 hos Wayback Machine
Litteratur
- Steen Kaargaard Nielsen & Claus Byrith, Danmarks første lydoptagelser : Edisons fonograf i 1890'ernes København, ISBN 978 87 7124 965 1, s. 212-213.
Kilder m.m.
- Dansk biografisk Leksikon Arkiveret 22. januar 2020 hos Wayback Machine 1887 - 1905.
- Musik (Webside ikke længere tilgængelig) på Det Kgl. Bibliotek
- Værkliste på DVM
- (Webside ikke længere tilgængelig)
Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.