Finstruktur

Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga. spin og relativistiske effekter, der ikke optræder i den ikke-relativistiske Schrödinger-ligning. Finstruktur blev første gang målt for brintatomet af Albert A. Michelson og Edward W. Morley i 1887,[1][2] hvilket førte til, at teoretikeren Arnold Sommerfeld introducerede finstrukturkonstanten.[3]

Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer.

Kildehenvisninger
  1. A.A. Michelson; E. W. Morley (1887). "On a method of making the wave-length of sodium light the actual practical standard of length". American Journal of Science. 34: 427.
  2. A.A. Michelson; E. W. Morley (1887). "On a method of making the wave-length of sodium light the actual practical standard of length". Philosophical Magazine. 24: 463.
  3. A.Sommerfeld (juli 1940). "Zur Feinstruktur der Wasserstofflinien. Geschichte und gegenwärtiger Stand der Theorie". Naturwissenschaften (tysk). 28 (27): 417-423. doi:10.1007/BF01490583.
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.