Flensburgska huset
Flensburgska huset eller Flensburgska gården ligger på hjørnet af Södergatan og Skomakeregatan i det indre Malmø i Sverige[1]. Ejendommen består af flere bygninger, hvor murstenshuset mod Södergatan kaldes for Flensburgska huset. Huset tilhører Malmøs ældste bygningsmasse og er sandsynligvis en reduceret kopi af det samtidige skånske Svenstorp Slot.[2] Det siges at Flenburgska huset opførtes af rådmand Helmicke Ottesen i 1596.[3] Huset har en for den tid karakteristisk byggestil med skiftevis røde murstensflader, skiftevis hvide kridtstensbånd. Volutgavlens design var populær i Danmark i slutningen af 1500-tallet efter indfydelse fra Holland.
| Flensburgska huset | |
|---|---|
![]() Flensburgska huset | |
| Alternative navne | Flensburgska gården |
| Generel information | |
| Adresse: | Södergatan og Skomakeregatan |
| By: | Malmø |
| Land: |
|
| Koordinater | 55°36′N 13°00′Ø |
| Indviet | 1596 |
| Design og konstruktion | |
| Bygherre | Helmicke Ottesen |
| Oversigtskort | |
![]() Flensburgska huset Flensburgska husets beliggenhed | |
I begyndelsen af 1600-tallet kom huset i Söffren Christensens besiddelse, en af de mere bemærkelsesværdige borgere i datidens Malmø. Som barn hyrdede han får på Skabersjö Slot udenfor byen, da han døde i 1651 var han borgmester i Malmø og tilmed byens rigeste indbygger. Hans store epitafium er bevaret i Sankt Petri Kirke, hvor Söffren ses med hele sin store familie.[1] I 1827 købte købmand Flensburg bygningen, som på det tidspunkt benyttedes som magasin. Eva Flensburg donerede hele boet til Malmö Museum i 1964.[3] Gården erklæredes byggnadsminne i 1968, og blev dermed Malmøs første kommunale af slagsen. I dag forvaltes ejendommen af Malmø Museum gennem foreningen Flensburgska huset. Huset er kontor for Malmøs Kulturforvaltning.[2]
Referencer
- Sven Rosborn. "Fåraherden som bytte yrke" (svensk). Fotevikens Museum. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 4. april 2011.
- Kerstin Börjesson (24. september 2009). "Flensburgska gården" (svensk). Malmö stad. Arkiveret fra originalen 9. januar 2011. Hentet 4. april 2011.
- "Flensburgska huset" (svensk). flensburg.nu. Hentet 4. april 2011. (Webside ikke længere tilgængelig)
Eksterne henvisninger
| | Spire Denne artikel om et svensk bygningsværk og/eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

