Fliget kranstop

Fliget Kranstop (Stephanandra incisa) er en lille, løvfældende busk med en tæt grenet og overhængende vækstform. Skuddene er zigzagformede. Fliget Kranstop er dyrket i haver i Danmark, men de kønne blomster bliver sjældent bemærket. Planten blev tidligere kaldt Lille Kranstop.

Fliget Kranstop
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Rosales (Rosen-ordenen)
Familie Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt Stephanandra (Kranstop)
Art S. incisa
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

Barken er først lyst rødbrun og glat. Senere bliver den rødbrun og svagt stribet. Knopperne er spredte, spidse og røde. Bladene har store akselblade med savtakket rand. Selve bladet har dybt indskårne lapper med savtakket rand (de ligner tjørneblade lidt). Oversiden er friskt grøn ligesom undersiden. Høstfarven er gul eller rød. Blomsterne ses i juni-juli. De er grønligt hvide og sidder i små klaser ved skudspidsen. Modne frø ses sjældent her i landet.

Rodnettet består af fladt udbredte og tæt forgrenede hovedrødder med mange, fine siderødder. Planten fremkalder en mild form for jordtræthed.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 2 m (15 x 15 cm/år).

Hjemsted

Denne Kranstop-art vokser i lyse bjergskove og -krat i Japan og Korea, hvor somrene er fugtige og varme, og hvor vintrene er milde og snerige.

Sorter

  • Stephanandra incisa 'Crispa'. Sorten har buede grene og tæt, lav vækst. Det er næsten udelukkende den, man ser plantet her i landet.


Søsterprojekter med yderligere information:


Portal Portal:Botanik

Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.