Folketingskandidat

En folketingskandidat er en person, der (typisk af en kredsforening i et politisk parti) er udpeget til at opstille til Folketinget for partiet i den pågældende kreds.

Typisk har hvert parti en kandidat i hver af landets 92 valgkredse, men særligt mindre partier som Enhedslisten og Det Radikale Venstre lader ofte kandidater opstille i flere kredse, således at chancen for at opnå valg øges.

Ifølge folketingsvalgloven skal folketingskandidater godkendes af det pågældende partis kompetente organ, typisk hovedbestyrelsen.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.