Prædiken

En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane")[1] er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den. Prædiken indgår ofte som led i en gudstjeneste (således altid i den danske folkekirke), men kan i princippet ske hvor som helst. En prædiken kan også holdes af lægfolk.

Prædiken i Apeldoorn.

Karl den Store pålagde præsterne at holde en prædiken hver søndag;[2] men den pligt måtte ofte indskærpes.[3] Til forskel fra messen har prædikenen ikke været anset som et nødvendigt led i gudstjenesten, men blev afgørende for korstogsbevægelsen. I den ældre middelalder var prædikenen vigtigst på missionsmarken, hvor den blev holdt på lokalbefolkningens modersmål. Tiggermunkene var ivrige vækkelsesprædikanter; men så sent som i 1907 stod der i den autoriserede danske udgave af den katolske messebog: "Hvis der skal være prædiken, holdes den i reglen efter evangeliet.[4]