Frands Brockenhuus-Schack
Frands Axel Vilhelm greve Brockenhuus-Schack (18. juni 1863 på Giesegård – 3. marts 1948 i København) var en dansk kammerherre, overhofmarskal og teaterdirektør, bror til Adolph, Ludvig og Aage Brockenhuus-Schack.
| Frands Brockenhuus-Schack | |
|---|---|
![]() | |
| Hofmarskal[lower-alpha 1] | |
|
Embedsperiode 1908 – 1912 | |
| Monark | Frederik 8. |
| Foregående | Joachim Ludvig Moltke |
| Efterfulgt af | William Carlton Rothe |
| Personlige detaljer | |
| Født |
18. juni 1863 Giesegård, Danmark |
| Død |
3. marts 1948 (84 år) København, Danmark |
| Ægtefælle | Dagmar Louise Danneskiold-Samsøe (fra 1895) |
| Børn |
Eiler Brockenhuus-Schack, Henrik Brockenhuus-Schack |
| Mor | Sophie von Lowzow |
| Far | Knud Brockenhuus-Schack |
| Søskende |
Aage Brockenhuus-Schack, Adolph Brockenhuus-Schack, Ludvig Brockenhuus-Schack |
| Beskæftigelse |
Hofperson, diplomat |
| Udmærkelser |
Storkors af Finlands Hvide Roses Orden (1919) *Storkors af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Biografi
Han var søn af kammerherre, greve Knud Brockenhuus-Schack til stamhuset Giesegaard og hustru Sophie von Lowzow, blev student fra Gundorphs Kursus 1883, cand.polit. 1889 og var legationssekretær i Sankt Petersborg 1894-1897, i Stockholm 1897-1900, i Paris 1900-1903 og i Berlin 1903-1906. Han blev løjtnant i Livgarden 1897, kaptajn 1904, ceremonimester 1906, hofmarskal 1908 og var overhofmarskal ved Frederik 8.s hof 1911-1912.
Fra 1910 var han direktør for De Danske Kongers Kronologiske Samling og formand for bestyrelsen for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. 1913-1924 var han konstitueret chef for Det Kongelige Teater og Kapel. 1925-1926 var han fungerende hofchef hos H.M. enkedronningen. Han var patron for Sankt Petri tyske Kirke fra 1911, formand for Det gjensidige Forsikringsselskab "Danmark"'s bestyrelse, medlem af Statsinventar-Kommissionen, medlem af bestyrelsen for Det Kongelige Blindeinstitut, af bestyrelsen for Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, medlem af direktionen for Carlsen-Langes Legatstiftelse og formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1928-1929. Han var Storkorsridder af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter, Dannebrogsmand mm.
Ægteskab og børn
8. juni 1895 ægtede han Louise Dagmar komtesse Danneskiold-Samsøe, datter af ordenskansler, lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe og hustru Henriette komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs. De fik sønnerne Eiler Brockenhuus-Schack og Henrik Brockenhuus-Schack.
Noter
- Overhofmarskal fra 1911 til 1912.
Kilder
- Kraks Blaa Bog 1929
Eksterne henvisninger
| Efterfulgte: Joachim Moltke |
Overhofmarskal 1911 - 1912 |
Efterfulgtes af: William Carlton Rothe |
