Franz Bücheler

Franz Bücheler (født 3. juni 1837 i Rheinberg, død 3. maj 1908 i Bonn) var en tysk filolog.

Franz Bücheler
Personlig information
Født	3. juni 1837 Rheinberg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland
Død	3. maj 1908 (70 år) Bonn, Nordrhein-Westfalen, Tyskland
Gravsted	Alter Kessenicher Friedhof
Nationalitet	Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Bonns Universitet
Elev af	Friedrich Gottlieb Welcker
Medlem af	Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1885), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Det østrigske videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Accademia Nazionale dei Lincei (fra 1906) med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, klassisk filolog, antikhistoriker
Fagområde	Oldtidskundskab
Arbejdsgiver	Bonns Universitet, Freiburgs Universitet, Johannes Gutenberg-Universität Mainz, Greifswald Universitet
Arbejdssted	Mainz, Freiburg im Breisgau, Bonn
Elever	Wilhelm Hartke
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Pour le Mérite for videnskab og kunst
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Bücheler studerede i Bonn fra 1852, habiliterede sig 1857, blev 1858 ekstraordinær professor i Freiburg, 1862 ordentlig professor sammesteds, forflyttedes 1866 til Greifswald og 1870 til Bonn. Han har udgivet Frontinus (Leipzig 1858); Pervigilium Veneris (Leipzig 1859); Petronius (Berlin 1862; tekstudgave af samme sidste gang 1904); Hymnus Homericus in Cererem (Leipzig 1869); Persius og Juvenal (3. udgave Berlin 1893); Recht von Gortyn (sammen med juristen Zitelmann) (Frankfurt 1885); Herondas (Bonn 1892); Carmina latina epigraphica (Anthologia latina II, 1—2) (Leipzig 1895—97). Vidnesbyrd om hans grammatiske studier er Grundriss der lateinischen Declination (Leipzig 1866; 2. udgave, ved J. Windekilde, Bonn 1879); om hans beskæftigelse med de italiske dialekter: Umbrica (Bonn 1883). Fra 1876 var han medudgiver af tidsskriftet Rheinisches Museum für klassische Philologie, hvortil han har leveret talrige bidrag. Büchelers arbejder er berømte for deres grundighed og nøjagtighed; formen er kortfattet til det yderste, men altid klar og elegant.