Franz Boas
Franz Boas (født 9. juli 1858 i Minden i Westfalen, død 21. december 1942 i New York City) var en tysk-amerikansk antropolog og lingvist - oprindeligt uddannet i geografi. Boas levede det meste af sit liv i USA. Han betragtes som den første etnografiske feltarbejder i moderne forstand, og som grundlæggeren af Antropologien som disciplin i USA. Blandt hans mange elever var lingvisten Edward Sapir og antropologerne Alfred Kroeber, Margaret Mead og Ruth Benedict.
| Franz Boas | |
|---|---|
| 
 
  | |
| Personlig information | |
| Født | 
Franz Uri Boas  9. juli 1858 Minden, Nordrhein-Westfalen, Tyskland  | 
| Død | 
21. december 1942 (84 år)  New York City, New York, USA  | 
| Dødsårsag | 
Hjerteanfald  | 
| Gravsted | 
Dale Cemetery  | 
| Nationalitet | 
 | 
| Børn | 
Franziska Boas, Ernst Philip Boas  | 
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | 
Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Bonns Universitet, Christian-Albrechts-Universität (til 1881)  | 
| Elev af | 
Carl Ritter, Theobald Fischer, Wilhelm Wundt, Friedrich Ratzel  | 
| Medlem af | 
Videnskabernes Selskab, Burschenschaft Alemannia Bonn, National Academy of Sciences (fra 1900), Det østrigske videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi med flere  | 
| Beskæftigelse | 
Sprogforsker, universitetsunderviser, kunsthistoriker, antropolog, filosof, museumsinspektør, geograf  | 
| Fagområde | 
Antropologi  | 
| Arbejdsgiver | 
Clark University, Smithsonian Institution, American Museum of Natural History, Columbia University  | 
| Elever | 
Alexander Goldenweiser, Edward Sapir, Ruth Benedict, Joseph H. Greenberg, Alfred L. Kroeber med flere  | 
| Kendte værker | 
The Mind of Primitive Man  | 
| Signatur | |
![]()  | |
| Eksterne henvisninger | |
| 
Franz Boas' hjemmeside  | |
| 
Information med symbolet  | |
Liv og gerning
    
Han studerede naturhistorie i Heidelberg, Bonn og Kiel og gav sig tillige af med fysiske studier. I 1883 overtog han bestyrelsen af den tyske meteorologiske station i Baffin Island og fik her samtidig lejlighed til indgående eskimostudier, hvoraf resultatet er nedlagt i The central Eskimo (Washington 1888). I 1885 blev han privatdocent ved Universitetet i Berlin, men drog allerede 1886 til Amerika, hvor han i de følgende år foretog flere rejser til Nordamerikas nordvestkyst og hjembragte et stort antropologisk, etnografisk og sprogligt materiale fra nordvestindianerne. I 1889 blev Boas professor i antropologi ved det nyoprettede Clark-Universitetet i Worcester i Massachusetts. I 1893 ordnede han den antropologiske afdeling af Verdensudstillingen i Chicago. Efter endnu en rejse til Nordvestkysten og Alaska blev Boas 1895 kaldet til det naturhistoriske museum i New York og ansattes året efter ved Clark-Universitetet, hvor han 1900 blev ordinær professor.
Boas har store fortjenester af den moderne etnografi og antropologi i Amerika, som han i flere ´henseender har ledet i et rationelt spor, og hans talrige arbejder over eskimoiske og nordvestindianske emner hører til de bedste, der er skrevne om amerikanske folkeforhold. I mellemkrigstiden var Boas den videnskabelige leder af den såkaldte Jesup-ekspedition, der ved lokale undersøgelser og sammenlignende etnografiske studier søgte at klarlægge slægtskabsforholdet mellem Nordvestamerikas og Nordøstasiens folkestammer.
Litteratur
    
- Boas, Franz, Handbook of American Indian Languages, 1911.
 
Eksterne henvisninger
    
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind III, s. 507f Arkiveret 4. august 2020 hos Wayback Machine
 - Franz Boas Arkiveret 30. maj 2010 hos Wayback Machine på Columbia.edu (engelsk)
 - Franz Boas på Notable Names Database (engelsk)
 - Franz Boas Arkiveret 18. august 2009 hos Wayback Machine på Answers.com (engelsk)
 - Franz Boas Arkiveret 6. december 2010 hos Wayback Machine på Biography.com (engelsk)
 
|   | Spire Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.  | 

