Frasin

Frasin (tysk: Frassin eller Fraßin) er en by i distriktet Suceava, i det bjergrige nordøstlige Rumænien. Den er beliggende i den historiske region Bukovina. Frasin er den trettende største bymæssig bebyggelse i distriktet med et indbyggertal på 5.817 (2021). Den blev erklæret en by i 2004 sammen med syv andre lokaliteter i Suceava amt. Byen administrerer den tidligere landsby Bucșoaia (som blev et kvarter i 2004), Doroteia og Plutonița (med status af associerede landsbyer).

  Frasin
Frasin Rediger på Wikidata
  Frasins byvåben
Overblik
Land Rumænien Rumænien
Borgmester Marinel Balan[1][2] Rediger på Wikidata
Rumæniens distrikter Suceava
Grundlagt 1785 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 5.817 (2021)
Andet
Tidszone UTC+2 (normaltid)
UTC+3 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 503 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.primariaorasuluifrasin.ro
Oversigtskort
Kommunens beliggenhed i distriktet Suceava
Kommunens beliggenhed i distriktet Suceava
Frasin ligger i Rumænien
Frasin
Frasin
  Frasins beliggenhed i Rumænien 47°31′06″N 25°46′55″Ø

Geografi

Frasin er omgivet af Bukovinas højderygge i Obcinele Mari, på bredden af floden Moldova, mellem Câmpulung Moldovenesc og Gura Humorului, ved Europavej E58. Byen Gura Humorului ligger kun 7 km derfra. Frasin er tilsluttet det rumænske nationale jernbanesystem og har en jernbanestation på Suceava-Vatra Dornei-banen.

Historie
Den Romersk-katolske kirke i Frasin, som tidligere tilhørte det tidligere tyske samfund i byen.

I 1785 var Frasin kendt som en bygd. Et stort skridt i retning af en god udvikling for Frasin fandt sted i 1816, da der blev bygget en kaliumfabrik. Frasin blev erklæret for en by i 1850.

Indtil 1918 var Frasin en del af det Østrigske monarki (provinsen Bukovina forblev et østrigsk kronland (tysk: Kronland) efter Det østrig-ungarske kompromis af 1867), i Câmpulung distriktet, et af de 9 Bezirkshauptmannschaften i provinsen.[3]

Turisme

Frasin ligger i den historiske region Bukovina, hvor besøgende kan beundre en lang række malede middelalderkirker med status som verdensarv. En af de mest populære er Voroneț-klosteret, der blev bygget i 1488. Et andet aktiv i området er naturreservaterne som urskovene i Slătioara ("Codrul secular Slătioara") og skovene i Giumalău-bjergene.

Kilder og henvisninger
  1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. Rezultatele alegerilor locale din 2020, Permanent Electoral Authority (fra Wikidata).
  3. Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.