Frederik Christian Schack
Frederik Christian greve Schack (født 27. juli 1736 på Schackenborg, død 3. juni 1790 på Giesegård) var en dansk godsejer, far til Knud Bille Schack.
| Frederik Christian Schack | |
|---|---|
| Født |
27. juli 1736 Schackenborg Slot, Danmark |
| Død |
3. juni 1790 (53 år) Giesegård, Danmark |
| Far |
Otto Diderik Schack |
| Mor |
Anna Ernestine Frederikke Gabel |
| Søskende |
Hans Schack |
| Ægtefælle |
Birgitte Maria von Krogh |
| Barn |
Knud Bille Schack |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Storgodsejer |
|
Information med symbolet | |
Han var søn af gehejmeråd Otto Didrik lensgreve Schack (1710-1741) til Grevskabet Schackenborg og Anna Ernestine Frederikke født Gabel. Han gik 1748-51 på det ridderlige akademi i Sorø. 18. oktober 1749 fik han patent som greve, blev 1751 udnævnt til kammerjunker og 1767 til kammerherre; efter sin farmoders, Anna Sophie grevinde Schack født Rantzaus, testamentariske disposition arvede han godserne Giesegård, Ottestrup, Spanager og Juellund samt Gram og Nybøl i Slesvig, der 1776 blev oprettede til stamhus. Schack, der 1778 havde fået Det hvide Bånd, døde på Giesegård 3. juni 1790.
Han ægtede 1. gang 16. marts 1764 i Christiansborg Slotskirke hofdame hos dronning Juliane Marie, Birgitte Maria von Krogh (1740-1765), datter af general Georg Frederik von Krogh; 2. gang 10. april 1767 Ida Skeel Bille (15. september 1741 - 21. november 1804), datter af etatsråd Knud Bille til Stenalt, hvilken gård Schack arvede 1787, men samme år overdrog til sin søn.
Kilder
- Schack, Frederik Christian i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 15, 1901) Biografi af C.E.A. Schøller
- Danmarks Adels Aarbog 1932.