Frederiksberg Slotskirke

Da Frederik 4. lod Frederiksberg Slot udvide i 1707-09 besluttede han at indrette et kapel i østfløjen. Beslutningen kom halvvejs inde i byggeprocessen, hvilket måske er grunden til, at der ikke er noget i bygningens facade, der afslører, at der ligger et kirkerum bagved. Kirken optager de seks midterste vinduesfag i kælder- og stueetagen.

W.F. von Platen og Ernst Brandenburger indrettede kapellet i barokstil orienteret omkring tværaksen, med alter og prædikestol midt på hver sin langside. Det blev indviet 31. marts 1710.

Da Hærens Officersskole overtog slottet i 1869 blev rummet inddraget til anden brug, og inventaret blev flyttet til andre steder, fx blev prædikestolen foræret af dronningen til Emmauskirken på Diakonissestiftelsen.

I 1920'erne opstod ideen at reetablere kirken, og det blev gjort i 1931-32 med det originale inventar. Emmauskirken bevarede en kopi af prædikestolen. 24. januar 1932 blev Frederiksberg Slotskirke genindviet som distriktskirke under Frederiksberg Sogn.[1]

1. januar 1982 blev kirken sognekirke i eget sogn, Frederiksberg Slotssogn, der blev udskilt fra Frederiksberg Sogn. 2. december 2012 blev kirken og Frederiksberg Slotssogn atter indlemmet i Frederiksberg Sogn.

• 
  Vinduerne til kirken indrammet.

• De danske Kirker, redigeret af Erik Horskjær. Bind 1, Storkøbenhavn. G.E.C. Gads Forlag, 1969-1971. ISBN 87-12-17550-1

• Frederiksberg Slotskirke Arkiveret 19. september 2015 hos Wayback Machine hos KortTilKirken.dk

Spire Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.