Frederiksbjerg Idrætscenter

Frederiksbjerg Idrætscenter er et idrætscenter på Frederiksbjerg i Aarhus midtby, beliggende på F. Vestergaards Gade 5 syd for Ingerslevs Boulevard.

Frederiksbjerg Idrætscenter

Faciliteter

Frederiksbjerg Idrætscenter har blandt andet et svømmestadion, Århus Svømmestadion. Stadionet har et indendørs bassin med internationale langbanemål – 25x50x2 m – så det kan bruges til stævner. Bassinet har en normal temperatur på 26°. Desuden er der et udendørs springbassin på 25x16,5 m med en-, tre-, fem-, syv- og ti-metervipper, så det kan bruges til både motionssvømning og udspring. Dette bassin har en normal temperatur på 24°, men er kun åbent i skolernes sommerferie.

Oven på svømmehallen ligger to idrætshaller kaldet Frederiksbjerghallerne. De bliver benyttet til stort set alle former for indendørs idræt - floorball, badminton, volleyball, håndbold, gymnastikopvisninger, m.m..

Aktiviteter

Århus Svømmestadion er åbent for både offentlig svømning og foreningsaktiviteter. Aarhus Studenternes Svømmeklub benytter udelukkende Aarhus Svømmestadion.[1] AGF Svømning benytter 6 svømmehaller, men har langt de fleste af sine hold på Aarhus Svømmestadion.[2] Aarhus 1900 Svømning benytter 3 svømmehaller, men har også de fleste hold på Aarhus Svømmestadion.[3] Aarhus Studenternes Svømmeklub holder til på Aarhus Svømmestadion.[4]

By i Bevægelse, der blev lanceret i 2007 som et sundhedsfremmende projekt for byens børn, tilbyder på Aarhus Svømmestadion aktiviteterne babymassage, vandgymnastik og rytmerangle.[5]

AGF Håndbold træner blandt andet i Frederiksbjerghallerne.[6]

Historie

Aarhus Svømmestadion blev opført som friluftsbad i 1969 og blev frem til 1981 også anvendt i vintermånederne med en kuppel over. Den væltede i efterårsstormene i 1981, hvorefter den nuværende svømmehal blev opført i 1986. Den er løbende blevet renoveret siden, senest i 2016.[7] Ud mod Ingerslevs Boulevard står Svend Rathsacks statue "Svømmepigen", udført 1934 til placering på Aarhus Stadion.[8]

I 2005 blev Aarhus Svømmestadion udvidet med nye omklædningsfaciliteter, indgangsparti og Frederiksbjerghallerne.[9] I oktober 2017 blev det samlede idrætscenter døbt Frederiksbjerg Idrætscenter efter en kommunal navnekonkorrence.[10]

Se også

Noter

  1. "Aarhus Studenternes Svømmeklub: Svømmehal". Arkiveret fra originalen 6. februar 2015. Hentet 5. februar 2015.
  2. "AGF Svømning: Svømmebassiner". Arkiveret fra originalen 5. februar 2015. Hentet 5. februar 2015.
  3. "Aarhus 1900 Svømning". Arkiveret fra originalen 15. februar 2015. Hentet 5. februar 2015.
  4. "Aarhus Studenternes Svømmeklub". Arkiveret fra originalen 16. april 2018. Hentet 15. april 2018.
  5. "By i Bevægelse". Arkiveret fra originalen 22. januar 2019. Hentet 21. januar 2021.
  6. "AGF Håndbold". Arkiveret fra originalen 16. april 2018. Hentet 15. april 2018.
  7. Århus Stiftstidende: Aarhus Svømmestadion åbner nyt bassin Arkiveret 5. marts 2018 hos Wayback Machine
  8. Arkiveret 5. februar 2015 hos Wayback Machine Svend Rathsack på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
  9. "Slut med forvirring: Aarhus Svømmestadion skal have nyt navn". Arkiveret fra originalen 16. april 2018. Hentet 15. april 2018.
  10. "Svømmestadion skal hedde Frederiksbjerg Idrætscenter". Arkiveret fra originalen 16. april 2018. Hentet 15. april 2018.

Eksterne kilder/henvisninger

56°8′36.97″N 10°11′43.85″Ø

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.