Fredrik Pacius
Fredrik Pacius eller Friedrich Pacius, født 19. marts 1809 i Hamburg, Tyskland, død 8. januar 1891 i Helsingfors, var en tysk-finsk komponist.
| Fredrik Pacius | |
|---|---|
| 
 
  | |
| Personlig information | |
| Født | 
19. marts 1809  Hamborg, Tyskland  | 
| Død | 
8. januar 1891 (81 år)  Helsinki, Finland  | 
| Gravsted | 
Hietaniemi kirkegård  | 
| Barn | 
Maria Collan  | 
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | 
Gelehrtenschule des Johanneums  | 
| Elev af | 
Louis Spohr, Moritz Hauptmann  | 
| Beskæftigelse | 
Dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist  | 
| Arbejdsgiver | 
Helsinki Universitet  | 
| Elever | 
Johan Lindberg  | 
| Kendte værker | 
Suomi-Sång[1], Maamme, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, Kung Karls jakt[2]  | 
| Genre | 
Opera  | 
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | 
Kommandør af Isabella den katolskes orden (1882), 3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1856), Ridder af Vasaordenen (1857)  | 
| 
Information med symbolet  | |
Pacius var elev hos Louis Spohr og Moritz Hauptmann. Han ansattes som violinist i Kungliga hovkapellet 1828, blev "musiklärare" (det vil sige musikdirektør) ved Universitetet i Helsingfors 1834 og udnævntes til professor 1860. Han blev æresdoktor 1877.
Fredrik Pacius levede størstedelen af sit liv i Finland. Han kaldes undertiden for "den finske musiks fader". Han var lærer i musik ved Helsingfors universitet fra 1834. Han komponerede i 1848 et musikstykke til Johan Ludvig Runebergs digt Vårt land, som indleder Fänrik Ståls sägner. På Florafesten den 13. maj 1848 uropførtes denne komposition på Gumtäkts äng i Helsingfors. Sangen fremførtes af Akademiska Sångföreningen til akkompagnement af Gardets Musikkår under Pacius' ledelse. Dette digt og musikstykke er i dag Finlands nationalsang. Musikken anvendes tillige i den estiske nationalsang, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, dog med en anden tekst.
Kompositioner
    
    Orkesterstykker
    
- Symphonie d-Moll (1850)
 - Ouvertüre Es-Dur (1826)
 - Violinkonzert fis-Moll (1845)
 
Operaer
    
- Kung Karls Jakt (finsk: Kaarle-kuninkaan metsästys; 1852)
 - Prinsessen af Cypern, musikalisches Märchen (1860)
 - Die Loreley (1862-87)
 
Kammermusik
    
- Strygekvartet Es-Dur (1826)
 
Andre værker
    
Kantater, en- og flerstemmige sange.

Frimærke
    
Pacius blev hædret med en tegning på en finsk frimærke.
Litteratur
    
- Tomi Mäkelä, Fredrik Pacius, kompositör i Finland (Svenska Litteratursällskapet i Finland, Helsingfors 2009268 s., rikligt illustrarad; ISBN 978-951-583-192-7
 - Tomi Mäkelä, Der Pionier. Fredrik Pacius, Opernwelt, 11, 2009, 36-44.
 
Eksterne henvisninger
    
- Angul Hammerich: Pacius, Friederich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)
 - Fredrik Pacius Arkiveret 17. februar 2015 hos Wayback Machine i Biografiskt Lexikon för Finland
 
