Göteborgs Spårvägar

Göteborgs Spårvägar er med 161 km spor det største sporvejssystem i Norden. Sporvejene udgør stammen i Göteborgs kollektive trafik og dækker store dele af byområdet i både Göteborgs og Mölndals kommuner. Göteborgs kommun ejer sporene, trafikselskab er Västtrafik, og driften varetages af det kommunale selskab Göteborgs Spårvägar AB. Sporvognene er et velkendt indslag i Göteborgs bybillede.

Sporvogne på Drottningtorget.
Lisebergslinjen på Brunnsparken.

Systemet trafikeres i dag af tolv almindelige sporvejslinjer, hvoraf ti passerer den centrale plads Brunnsparken. Linjerne kører i almindelighed hvert tiende minut i myldretiden. Hver dag køres ca. 2.400 ture og ca. 36.000 km eller næsten lige så meget som jorden rundt. Det årlige passagertal var på 101,5 mio. i 2008.[1]

Der har kørt sporvogne i Göteborg siden 24. september 1879 - først med hestesporvogne og siden 1902 med elektriske sporvogne [2]. Nu om stunder mindes historien af foreningen Spårvägssällskapet Ringlinien, der trafikerer museumslinjen Lisebergslinjen, med linjenummer 12, fra Drottningtorget via forlystelsesparken Liseberg til Sankt Sigfrids plan.

Eksterne henvisninger

Noter

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.