Gødstrup Sø
Gødstrup Sø er en sø i Midtjylland på 46 ha, beliggende i Snejbjerg Sogn nordvest for Herning (Herning Kommune). Den løber ud i Herningsholm Å, som er en del af Storå-systemet, der løber ud i Nissum Fjord. På grund af forslag om bebyggelse i nærheden har Danmarks Naturfredningsforening rejst fredningssag for et område på 185 ha omkring søen. Fredningen blev gennemført i juli 2011, og der bliver en ny sti rundt om søen [1].

For den sjællandske sø der blev skabt ved naturgenopretning i 2003, se Gødstrup Engsø.
| Gødstrup Sø | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land | Danmark |
| Kommuner | Herning Kommune |
| Sogne | Snejbjerg Sogn |
| Tilløb | Herningsholm Å |
| Afløb | Herningsholm Å ,→ Storåen |
| Overfladeareal | 46 ha |
| Middeldybde | 1,8 m |
| Maks. dybde | 4 m |
| Vandvolumen | 831.000 m³ |
Gødstrup Sø har en gennemsnitsdybde på 1,8 meter og er på det dybeste sted ca. 4 meter dyb. Den volumen er beregnet til 831.000 m³, og vandets opholdstid i søen er cirka 1 år. Gødstrup Sø er den fiskerigeste sø i Danmark i forhold til sit vandindhold. I søen findes bl.a. gedder, skaller, brasener, ål, aborrer og horker.
Ved Gødstrup Sø findes resterne af en større gammel gård, som kaldes Tårnborg Voldsted
Eksterne kilder/henvisninger
- Fredningsforslag (Webside ikke længere tilgængelig)
- DOF om Gødstrup Sø Arkiveret 31. december 2004 hos Wayback Machine