Georg Friedrich Haas

Georg Friedrich Haas (født 16. august 1953 i Graz) er en østrigsk komponist.

Georg Friedrich Haas

2014
Personlig information
Født 16. august 1953 (70 år) Rediger på Wikidata
Graz, Østrig Rediger på Wikidata
Ægtefælle Mollena Williams-Haas Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Karl-Franzens-Universität Graz,
Wien Universitet for Musik og Scenekunst Rediger på Wikidata
Elev af Gösta Neuwirth, Friedrich Cerha Rediger på Wikidata
Medlem af Akademie der Künste Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, akademisk musiker, komponist, klassisk pianist Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Hochschule für Musik[1], Columbia University, Karl-Franzens-Universität Graz Rediger på Wikidata
Kendte værker Hyperion[2] Rediger på Wikidata
Genre Opera Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ernst Krenek Award[3] (1998),
Preis der Stadt Wien für Musik (2002),
Salzburgs musikpris[4] (2013),
Erste-Bank-Kompositionspreis[5] (1993),
Østerrikes store nasjonalpris[6] (2006) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Haas er opvokset i Tschagguns i delstaten Vorarlberg. Han studerede komposition, klaver og musikpædagogik ved Universität für Musik und darstellende Kunst Graz 1972 til 1979. Herudover studerede han hos Friedrich Cerha i Wien. Haas deltog flere gange i Darmstädter Ferienkurse og i Stage d'Informatique Musicale pour compositeur ved IRCAM i Paris, og han har modtaget flere priser og stipendier i Tyskland og Østrig.

Han er medstifter af komponistforeningen die andere saite i Graz. Haas underviste først som docent siden som professor ved Universität für Musik und darstellende Kunst Graz, bl.a. i fagene nutidig kompositionsteknik og kontrapunkt. Siden efteråret 2005 er han desuden docent i komposition ved musikhøjskolen Musik-Akademie der Stadt Basel i Schweiz.

Haas' stiler minder om György Ligeti i sin brug af mikropolyfoni, mikrointervaller og udnyttelsen af deltonerækker. Musikken er præget af klangmæssige eksperimenter, som ofte falder tilbage på 12-tonesystemet.

Værker
  • Adolf Wölffli. Kammeropera (Graz 1981)
  • Drei Hommages für einen Pianisten und zwei im Abstand eines Vierteltons gestimmte Klaviere (1985)
  • ...Schatten...durch unausdenkliche Wälder für zwei Klaviere und zwei Schlagzeuger (1992)
  • Descendiendo für Orchester (1993)
  • ...aus freier Lust...verbunden... für verschiedene Besetzungen (1994)
  • Nacht-Schatten (1994 Bregenz)
  • Nacht. Kammeropera i 24 billeder. Libretto af komponisten efter tekster af Friedrich Hölderlin (opført musikalsk 1996 Bregenz, scenisk 1998 Bregenz)
  • Fremde Welten. Koncert for klaver og 20 strygere (1997)
  • Violinkonzert (1998)
  • Nach-ruf...ent-gleitend... für Ensemble (1999)
  • Torso. Nach der unvollendeten Klaviersonate C-Dur D 840 von Franz Schubert für großes Orchester (1999/2000)
  • in vain für 24 Instrumente (2000/02)
  • ...sodass ich’s hernach mit einem Blick gleichsam wie ein schönes Bild... im Geist übersehe (2001)
  • tria ex uno für Ensemble (2001/02)
  • de terrae fine für Violine solo (2001)
  • Blumenstück (2001)
  • flow and friction für Sechzehnteltonklavier zu vier Händen (2001)
  • 3. Streichquartett "In iij. Noct" (2003)
  • Die schöne Wunde. Oper nach Franz Kafka, Edgar Allan Poe u. a. (2003, Bregenz)
  • Natures mortes für Orchester und Akkordeon (Donaueschinger Musiktage 2003)
  • 4. Streichquartett (2003)
  • Opus 68 für großes Orchester nach der 9. Klaviersonate von Alexander Skrjabin (2004)
  • Konzert für Violoncello und großes Orchester (2004)
  • Haiku für Bariton und 10 Instrumente (2005)
  • Ritual für zwölf große Trommeln und drei Blaskapellen (2005)
  • Sieben Klangräume (Salzburg 2005)
  • Hyperion. Konzert für Lichtstimme und Orchester (Donaueschinger Musiktage 2006)
  • Bruchstück für großes Orchester (2007)
  • Konzert für Klavier und Orchester (2007)
  • Melancholia. Opera efter roman af Jon Fosse (2008)
  • Wissenschaftliche Aufsätze über die Arbeiten von Luigi Nono, Ivan Wyschnegradsky, Alois Hába und Pierre Boulez
  1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. Navnet er anført på tysk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  6. Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.